Frivillige søges!

Den frivillige arbejdsgruppe ved Ravnstrup Sø tæller ca. 15 energiske medlemmer der afholder guidede fugleture og hyggelige familiearrangementer med fokus på natur. Og ikke mindst udfører gruppen et stort arbejde med pasning af publikumsfaciliteter og nødvendig fældning og naturpleje omkring søen.

Vil du være med i et rart og meningsfuldt arbejdsfællesskab og lære noget om praktisk naturforvaltning, så mød op til en af arbejdsdagene eller send en mail til Anne (kontaktperson for den frivillige arbejdsgruppe) på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til Fugleværnsfondens sekretariat på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .


Glade frivillige ved Ravnstrup Sø. Foto: Søren F. Hansen


En velbesøgt Fuglekassedag for børn og voksne ved Ravnstrup Sø, den 9. marts 2014
Anne, som er kontaktperson for den frivillige arbejdsgruppe, skriver:

"Vi indledte dagen stille og roligt kl. 9. Det var stadig lidt køligt, men senere på dagen blev det en flot solrig forårsdag, dejlig lun. Bålet blev tændt, og der kom godt med fut i ilden, alt blev opstillet, og gjort klar til dagens opløb.


Inden vi så os om ved 10 - tiden, blev vi hurtigt samlet op omkring 30- 35 deltagere, omkring halvdelen børn i forskellige størrelser. Det var glade børn, der gerne ville bygge både fuglekasser og lave snobrød. Flere af forældrene måtte dog i aktion, når tålmodigheden ikke helt rakte hele vejen rundt til brødene var bagt færdig. Der var trængsel omkring bålet, hvor der også blev serveret cowboykaffe. Snobrødet forekom i to udgaver, en traditionel og en med indbyggede pølser, de ( pølserne) forsøgte dog under bagning at kravle ud af sit bo, altså dejen, de smagte godt i begge udgaver. Desuden var der 2 udgaver af hjemmebagte æblekager samt småkager, som også fik ben at gå på, der blev så godt som udsolgt.

Endelig kl. 12 afgik den længeventede rundtur i reservatet. Turen tog udgangspunkt i fuglene, vandinsekterne og de første planter, som kendetegner foråret. Det blev for fuglenes vedkommende: syngende bogfinke, skrydende vandrikse og den stukne gris i form af gråstrubet lappedykker, træløber, gulspurv og grønsisken, halemejser og troldænder, som alle viste sig ganske flot. 

Gennemgående var der en god stemning og livlig snak. Og bakkerne i omgivelserne blev til god fritidsbeskæftigelse, når tiden blev for lang for de små. Igen her blev forældre og pårørende sat i omdrejninger!"


Forårsstart i reservatet den 1. marts 2014
Anne, som er kontaktperson for den frivillige arbejdsgruppe, skriver:

"Vi startede dagen med at overraske Henrik, som er stoppet i DOF Vestsjælland. Så vi sørgede for kaffe og kage, og der var også en lille tale og gaver. Derudover havde vi besøg af Karen. Forhåbentlig er hun et nyt medlem af gruppen, selv om hun fik en "dårlig" velkomst af vores vædder. Han er lidt sur for tiden på grund af de nye lam, vi har fået.
V
i fik også arbejdet lidt... vi fik kørt brænde op og flækket noget, så der er til et stykke tid. Bents traktor sad fast, men ved fælles hjælp kom den fri. Det Mobile Naturrum også pakket sammen, og venter bare på et nyt sted at stå."

 


Nu kan Naturbasen bookes!

Naturbasen i Ravnstrup er nu officielt blevet indviet og kan bookes kvit og frit via Næstveds Kommunes hjemmeside.
 


Bålhus og multtoilet på plads til Naturens Dag - søndag den 8. september 2013

Mange tak til Hasse, Paw, Carsten og Søren for deres arbejdsindsats med bålhuset - se billeder fra tilblivelsen her.
Også multtoilettet er nu brugervenligt - se billeder fra hele processen her.
 


Høslet i Ravnstrup
Carina, fra Fugleværnsfondens sekretariat, skriver:

"Arbejdsgruppen i Ravnstrup var mødt talstærkt op og fik assistance af både lokalpolitiker fra Næstved Kommune og undertegnede fra Fugleværnsfondens sekretariat. Trods til tider faretruende grå himmel holdt det skønne vejr i de par timer det tog den effektive lille gruppe med leer at slå. Engen, som gruppe nu i nogle år har slået, har givet positivt udbytte i form af en rigere vegetation med blandt andet perikon og trevlekrone. En af de mest botanikinteresserede i arbejdsgruppen havde forinden været ude at afmærke pletter med perikon, så disse ikke blev ofre for leen."

 


 

Myreflittig arbejdsdag i Ravnstrup - lørdag den 20. april 2013
Anne G. Kristensen, kontaktperson fra den frivillige arbejdsgruppe, skriver:

"Vi var en lille flok på seks personer, som havde en skøn og flot arbejdsdag, hvor vi knoklede myreflittigt! Der blev blandt andet monteret brochurebeholder, sat skilte op, samlet glasskår fra smadrede bilruder. Planken på udsigtsbænken blev sat fast, fårene blev tilset og motioneret. Så blev der savet brænde og lagt på plads. Naboen kom med traktoren og jævnede bålpladsen det bedste, han kunne, hvorefter vi jævnede det bedste, vi kunne med den nye skovl, som hermed blev indviet og godkendt. Bagefter kom turen til det tidligere nedlagte hegn, hvor David og Bent brugte de rigtig store muskler. Vi andre støttede moralsk!
Også fuglene blev tilset og optalt. Løvsangere i massevis er dumpet ned fra himlen siden sidste familiedag, samt en del gransangere og vi hørte en munk. Desuden var pibeanden på vandet sammen med troldænder og en gråstrubet and.
Dette var blot et udsnit af dagens opgaver, hvor kaffen og den medbragte proviant smagte bedre end normalt og omgivelserne og humøret hjalp gevaldigt!"

"
Arbejdssjakket tager sig et fortjent hvil mellem strabadserne

 


Det tunge materiel kom også forbi...


Fuglekassedag med bål og snobrød - søndag den 10. marts 2013
Anne G. Kristensen, kontaktperson for den frivillige arbejdsgruppe skriver:

"Trods bidende kulde dukkede i alt 21 mennesker op. Efter en gåtur til det fjerneste skjul, blev der blev der budt på cowboykaffe og snobrød med og uden pølser. Alle trængte til at varme sig ved bålet, mens brødet blev bagt. Og ind imellem skinnede solen igennem en eller skydækket himmel. Senere blev der, traditionen tro på denne dag, bygget redekasser."

 

 


Der er trængsel om bålet for at få lidt varme


Og så blev der bygget


Foråret er også kommet til Ravnstrup - lørdag 14. april 2012
Poul Erik W sender det smukke billede af den forunderlige snylter, Skælrod, og skriver:

"I dag havde vi først arbejdsdag og siden guidet rundtur i reservatet,
hvor vi stødte på 10-12 stk. af Skælrod på roden af Hassel og Navr."


 


 

Et vinterbesøg ved Ravnstrup Sø - lørdag 10. december 2011
Henrik W skriver:

"
Hermed en lille frisk situationsrapport fra Ravnstrup Sø, som jeg havde et af mine sjældne dagslysbesøg ved i dag (!)
Der var dejligt og med en gammel vandrefalk som bonus og med gamle pibeænder, nu i pragtdragt igen! Og fire gamle blisgæs sågar også - de har nu været fast inventar i nogle uger, og jeg hører dem af og til også om natten, når jeg fodrer får, så jeg tror, de sover på vandet i den store tørvegrav...

Stormen har ikke hærget så fælt, og kun to midre træer er væltet ud over stien. Dem skærer jeg op i morgen engang."

 


En skøn efterårsdag - lørdag 14. november 2011
Poul E skriver:


"Lørdag var arbejdsdag i Ravnstrup, der mødte 8 op til et fantastisk vejr, stille og solskin.
Der blev savet en del tørt brænde til bålpladserne samt slået et stort stykke siv/græs
Og klippet en del pil.
En hyggelig og dejlig dag med godt humør."


 

 

 


Høstakning søndag 3. juli 2011
Poul E skriver:

"Efter lørdagens uvejr kom en dejlig søndag med sol fra morgenstunden, der mødte 10 friske mennesker op i Ravnstrup kl. 10 for at stakke hø (det vi havde slået i tirsdags).
Det blev en hyggelig dag, hvor der blev lavet 6 stakke, så der bliver noget til fårene til vinter.
Som sædvanlig sluttede det ved grillen med dejlige pølser plus tilbehør.
En Iris sommerfugl tog imod os da vi kom (se billede)."

 


Lige i kassen - familiedag med fuglekassebygning 21. marts 2011
Læs mere her

 


Et lille hul i vintervejret..
I en kort periode uden sne, rykkede arbejdsgruppen ud 6/2 2011.
Poul E skriver:

"Vi havde en god arbejdsdag i søndags, vi mødte 8 op (ikke med på billedet Bent, Brian, P.E.) den ene på billedet er ny, er fra Hammel syd for Næstved og synes det var et spændende arbejde.
Vi fik fældet de sidste nødder og flyttet grene og brænde på bakken."


 


En søndag i november
7/11 2010 Se billeder fra arbejdsdagen

 


Selv på en hverdag kan det lade sig gøre..
Træerne vokser ind i himlen ved Ravnstrup Sø! Selv på en onsdag formiddag bliver der arbejdet i reservatet. Se Simonas reportage HER

 


Høst-tur med fiskeørn og cowboy-kaffe!
12/9 2010. Læs om en dejlig formiddag HER

 


Tårnfalken fik nyt hjem, marts 2010
Reservatet har meget længe haft en gammel tårnfalkekasse hængende, ødelagt af tidens tand, men så langt oppe i et træ, at det virkede som en uoverskuelig opgave at få den skiftet. Men så en dag kom en træklatrer, Janus forbi, og han kunne da snildt ordne den sag.. Simona skriver:
"Søndag den 14. marts blev den længe ventede tårnfalkekasse hængt op i et gammelt og kroget træ af Janus. Men først skulle den gamle kasse, der ellers havde gjort det godt, ned!
Det er intet problem, når man blot har den rigtige mand til jobbet.
Da Janus havde fået den nye kasse op og sikret den, pakkede vi sammen, og straks var der en tårnfalk som svævede omkring os.. så mon ikke den flytter ind i førsteklasselejligheden inden vi får set os om?"


Jonas gør klar med klatreudstyret. Foto: Simona
Klik på billedet for en større version.

Den gamle kasse pilles ned, før den nye ved træets fod hejses op. Henrik står klar. Foto: Simona.
Klik på billedet for en større version.


Som en abekat svinger Jonas sig hjemmevant i træet, og sætter den nye tårnfalkekasse på plads.
Foto: Simona. Klik på billedet for en større version.

 


 

Foråret står på spring!
Poul Erik skriver: Et par billeder fra en arbejdsdag i Ravnstrup den 28. februar, vi fik fældet nogle brombær, klippet hegnet fri og savet noget brænde.
Der var sne, solskin 5-6 graders varme og en Sanglærke gav sig til at synge.
Det var en dejlig dag med forhåbentlig et forår lige om hjørnet.

 


MAJ 2009: NY ØKOBASE giver plads til arbejdsgruppens redskaber. Læs her

Den nye økobase, som er støttet af Skov- og Naturstyrelsens pulje for Lokale Miljøinitiativer. Foto: Nature Play

 


Arbejdsdag i Ravnstrup
søndag d. 22. marts 2009

Vi var 7 arbejdsduelige mennesker der mødte op kl. 09.00, til frisk vind og solskin.
Vi fandt brædderne under sjappet ved den lille sø og fik dem hævet op ved hjælp af sten fra naboens mark ( vi tømte næsten marken og manden var glad).
Det blev et godt resultat (synes vi). Se fotos herunder.


Prøvekøring af grillen!

Februar 2009. Efter en travl arbejdsdag prøvekører arbejdsgruppen den nyinstallerede grill. Foto: Poul Erik Weinreich.  Tryk på billedet for en større version.


 

50 deltog i familiedagen 1. marts 2009


Vindrosler og snobrød
Simona fortæller om familiefugleturen 2. november 2008

 


Arbejdsgruppen klør på! Hygge og uhygge på en arbejdsdag i september. Læs her!

 


Læs om en
arbejdsdag i november 2007!

 


Læs om bænke af hæg og
antal kys og leveår..

 


 

 

Frivillig, lokal arbejdsgruppe
Fugleværnsfondens reservat Ravnstrup Sø nord for Næstved bliver passet og plejet af en frivillig, lokal arbejdsgruppe. Medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening sørger for, at en række nødvendige arbejder bliverudført, så reservatet altid fremstår tiltrækkende på både fugle og mennesker. Resultatet er, at Ravnstrup Sø er et levende, velfungerende reservat, med mange muligheder for gode og nære naturoplevelser.

Pilerydning har genskabt våd eng
Sådan har det ikke altid været. For 10 år siden var det svært at finde Ravnstrup Sø. Søbredden var groet helt til i pilekrat og søen kunne kun ses fra fugletårnet. Med hjælp fra arbejdsgruppen blev der fra 1996 til 1999 ryddet pilekrat på den nordlige bred, så der i dag er skabt en smuk udsigt over søen. Samtidig er der skabt et flot engområde, hvor der før var piletræer. Her vokser nu mange sjældne planter, eksempelvis blågrå siv og butblomstret siv. I kanten af engen yngler den spidssnudede frø og søens gedder bruger området til gydeplads om foråret.

For yderligere at hæmme piletræernes vækst og forbedre levevilkårene for frøerne, hævede arbejdsgruppen i år 2000 vandstanden i søen. Samtidig påbegyndtes arbejdet med etableringen af de såkaldte frølommer - små åbne områder, hvor frøerne kan yngle og solen opvarme æggene.

Resultatet af denne naturpleje har ikke ladet vente på sig. Rørdrummen har således ladet sig både se og høre flere gange i de senere år.

Gangbro og fugletårn
Mange mennesker besøger i dag Ravnstrup Sø - takket være arbejdsgruppen. Gruppen afholder bl.a. fugleture om foråret, så publikum kan nyde ikke mindst nattergalens sang. En gangbro til fugletårnet har gjort det muligt at komme tørskoet over de mest sumpede områder, og fugletårnet er blevet ombygget, så det er blevet mere brugervenligt. Arbejdsgruppen har dernæst sørget for det nødvendige vedligehold af gangbro og tårn. I dag er der planer om at bygge et nyt skjul ved søen, så fuglene kan opleves i øjenhøjde.

Bjørnekloen overvundet
Igennem flere år har arbejdsgruppen kæmpet en brav kamp mod kæmpe-bjørnekloen. Med spader og le blev planternes udbredelse begrænset. Senest er et nyt biologisk bekæmpelsesmiddel taget i brug: 5 får har i nogle år gjort sit til at bjørnekloen i dag ikke længere er et problem. Igen har arbejdsgruppen stået for tilsyn og pasning af disse får.



Høslæt ved Ravnstrup Sø.

{linkr:none}