fredag 6. juni 2008

FÃ¥ din egen ko i Vaserne

Fugleværnsfonden og Danmarks Naturfredningsforening ønsker at forbedre naturplejen på et unikt engområde i Vaserne ved at opstarte et såkaldt kogræsserforening. Herved vil det forhåbentlig være muligt at genstarte en afgræsning af engen.

af Søren Ferdinand Hansen

TIRSDAG DEN 17. JUNI KL. 19-21
ved Informationscentret i Vaserne på Vasestien afholdes der Naturtur og informationsmøde om opstart af kogræsserforeningen i Vaserne. Mødet henvender sig især til lokale medlemmer af DOF og DN.

Arrangementet er et samarbejde mellem DOF/Fugleværnsfonden og DN.

Vaserne er et unikt naturområde, som især er kendt for det rige fugleliv. Til området hører en eng, som tidligere har været afgræsset. Fugleværnsfonden, som administrerer dele af området, ønsker græsningen genoptaget, da det vil forbedre forholdene for en række fuglearter, som f.eks. den plettede rørvagtel og i det hele taget vil øge naturværdierne. Samtidig kan de græssende dyr være med til at bekæmpe bjørneklo, som er et stort problem i området.

Engen er på ca. 4 ha og vil være særdeles velegnet til en såkaldt kogræsserforening, hvor medlemmerne i fællesskab passer de græssende køer, der efter endt græsningssæson ender i medlemmernes frysere og maver.

For at starte en kogræsserforening, afholder DN og DOF i fællesskab et informationsmøde, for at fortælle om, hvordan en forening kan organiseres, og hvordan det vil gavne naturen.

Turen vil omfatte en naturtur rundt i området, hvor der vil blive fortalt om fugle og insektlivet i Vaserne.

Der sluttes af i bålhuset, hvor der bydes på øl/vand og ristede pølser.

Tilmelding er ikke nødvendig

For yderligere information: Thyge Nygaard, natur- og miljømedarbejder i DN, tlf 39 17 40 88. eller Søren F. Hansen., biolog i Fugleværnsfonden, tlf. 33 28 38 17.



 

fuglenesfristeder

Information
Kort over Vaserne
Vasernes nye bålhus
Køer på engen igen.
Relaterede reservater:
 - Vaserne

Relaterede nyheder
 - Fuglevænsfonden – Nyt bÃ¥lhus i Vaserne ved Furesøen