onsdag 10. december 2014

Sølsted Mose under forvandling

Store skovningsmaskiner og masser af afklippet trævækst var i fokus, da LIFE-projektet i Sølsted Mose blev vist frem for fagfolk og lokalborgere.

af Hanne Havemose

Først i december mødtes to hold i Sølsted Mose: fagfolk fra hele landet og interesserede lokalborgere for at få et nærmere kig på det store LIFE-genopretningsprojekt, der kører for fuld gear i disse dage.

Projektet som er et samarbejde mellem Fugleværnsfonden og Tønder Kommune er lige nu ved at afslutte anden fase af det store rydningsarbejde, som planen indeholder, og i øjeblikket fylder de mange skovningsmaskiner, som rydder store områder birk og andre træer.

Rydningen er bare et af flere overordnede tiltag, som skal være med til at udvikle tilgroet og drænet mose til aktiv højmose. Efter rydningen skal vandstanden hæves i store dele af mosen, to nye småsøer skal anlægges og dele af områderne rundt om mosen omlægges til ugødede permanente græsarealer.

Senere vil der blive etableret en ny p-plads ved Ribe landevej, et ændret stisystem og en ny boardwalk, så besøgende kan færdes trygt i dele af mosen. Læs meget mere herom på projektets egen hjemmeside www.soelstedmose.dk.




 

Information
Relaterede reservater:
 - Sølsted Mose

Relaterede links
 - LIFE projektets hjemmeside