Seneste nyheder
Hyldens ører hælder nu mod elm ved Gundsømagle Sø
I de små skove ved Gundsømagle Sø får de døde elmetræer lov til at blive liggende. De er blevet levested for svampen Judasøre, som ellers mest vokser på hyld
af Erik Rald
Elmesygen hærgede Danmark omkring årtusindeskiftet. Det betød, at næsten alle danske elmetræer døde. Mange faldt om på skovbunden, mange blev fældet, og mange af de faldne og fældede blev kørt væk og fik ikke lov til at blive til føde for svampe og insekter. Sådan er det ikke i Fugleværnsfondens skove på sydsiden af Gundsømagle Sø. Her får de døde stammer lov at ligge på skovbunden. På mange af stammerne kan man i fugtigt vejr se nogle mærkelige svampe, som med lidt god vilje kan mindre om ører. Når vejret er fugtigt, bliver de store, bløde og geleagtige. De kan have forskellig form, men oftest ligner de en omvendt skål eller et vandret øre. Undersiden er glat, oversiden har små, fine hår. Når vejret er tørt, er de små, indtørrede og hårde. Det er Judasøre.
Det er en lidt kringlet historie, hvordan denne svamp kom til at hedde Judasøre. Vi ved fra Biblen, at Judas forrådte Jesus, men fortrød, hvad han havde gjort, og gik hen og hængte sig. Sagnet fortæller, at det var i et hyldetræ. Hvor hans øre ramte træet, voksede svampen Judasøre ud. Judasøre voksede nemlig tidligere udelukkende på hyld.
Judasøre vokser også på hyld i skoven ved Gundsømagle sø, men nu er den langt mere talrig på død elm. For 60 år siden stod der om Judasøre i svampebøgerne: især på gamle hyld nær kysten. Dér er den stadig meget talrig, men nu har den spredt sig til hele landet, og den findes nu hyppigt på bøg og på elm, der er død af elmesyge. Man ser tit i naturen, at når en art er nær grænsen for sit udbredelsesområde, har den en mere snæver økologi, end i kernen af udbredelsesområdet. Ved kysten gør havets nærhed, at klimaet her er mildere end inde i landet. I Danmark er klimaet som helhed blevet mildere igennem de seneste årtier, med mindre frost om vinteren. Måske passer det mildere og mere regnfulde klima arten bedre, så den kan leve på andet end gamle hyld nær havet.
Men hvad havde det stakkels hyldetræ gjort, at det blev udnævnt som det træ, Judas hængte sig i? I Biblen står der kun, at han gik hen og hængte sig, ikke i hvad. I middelhavsområdet mener man da også, at det er et helt andet træ, han hængte sig i, og som nu kaldes for Judastræet. I Nordeuropa og Mellemeuropa blev hylden dyrket som et træ, der kunne jage trolde væk og kalde venlige vætter til huset. Man skulle bede det pænt om lov, før man plukkede dets blomster og bær. ”Hyldemor” er ifølge folketroen et magisk træ, som kan hjælpe kvinder i barselsnød, beskytte mod brand og kurere bylder. Det stod under kærligheds- og frugtbarhedsgudinden Frejas beskyttelse. Den kristne kirke var ikke begejstret for den overtroiske hyldekult og fandt derfor på en modmyte. Hylden fik skylden for at være det træ, den onde Judas hængte sig i. Et forræderisk træ, som man skal holde sig fra, og ikke tilbede, er budskabet.
Information
