mandag 7. november 2011

Fuglefoderbrætter i parken på Rungstedlund

Karen Blixen Museet viser i vinter en international udstilling af originale fuglefoderbrætter

Går vinterfugleturen til Nivå Bugt Strandenge, er det nærliggende også at besøge udstillingen i Rungstedlunds have og park. Her vil en række danske og udenlandske arkitekter, billedkunstnere og kunsthåndværkere nemlig hver især præsentere deres bud på et originalt fuglefoderbræt. Fuglefoderbrætterne kan ses fra 18. november til 1. marts 2012.

Parallelt med udstillingen på Rungstedlund er foderbrætter opstillet i den forsænkede, arkæologiske have ved kirken Aghias Aikaterinis i Athen, i haven La Plaza Cultural i New York og i haven på Karen Blixens farm nær Nairobi i Kenya.

Udstillingens deltagere er Cecilie Bendixen (DK), Erik Møller Arkitekter (DK), Annette Holdensen (DK), Steen Høyer (DK), Silas Inoue (DK/JP), Sophus Ejler Jepsen (DK), Saïd Ouarzaz & Abdelhaq Balhak (MAR), Vivian Rose (DK), Aja Marie Skyum (DK), Britt Smelvær (N/DK), Hannes Stephensen (DK) og Arlene & William Whitehair (Navajo Nation/US).

Publikum er naturligvis velkommen til at lægge fuglefoder i udstillingens foderbrætter.



 

Information
Relaterede reservater:
 - NivÃ¥ Bugt

Relaterede links
 - Rungstedlund