Seneste nyheder
Vildere vidder til de vilde heste
Fugleværnsfonden er en af de første i Danmark til at etablere et større område på over 100 hektar til vilde græssere: det kaldes vildgræsning.
I Fugleværnsfondens naturområde Saksfjed-Hyllekrog på Sydlolland har man siden 2013 kunne nyde vilde heste, kvæg og dåvildt sammen. Det kaldes samgræsning. Og for hestene og dåvildtets vedkommende kaldes det også helårsgræsning, da de er derude året rundt. Men det helt nye er, at området nu er så stort, at det defineres som ’vildgræsning’ – en betegnelse der gælder meget få områder i Danmark.
Vildgræsning har længe stået øverst på Fugleværnsfondens ønskeliste, idet det stemmer fint overens med fondens natursyn og øvrige arbejde for en vild og selvregulerende natur.
- Der er mange fordele ved denne form for græsning. Insekter for adgang til afføring fra dyrene hele året rundt. Det giver et rigere insektliv i området og dermed mere føde til fuglene. Desuden spiser dyrene grovere materiale om vinteren, som de undgår om sommeren, hvor der er græs nok. Det kan være bark på træerne eller lysesiv, som ellers er svært at få bugt med, fortæller Emilie Berg Schmidt, som er naturforvalter i Fugleværnsfonden.
Med godkendelse af området til vildgræsning er det derfor farvel til de mindre hegninger. I stedet etableres eet stort område på 115 hektar, hvor græsserne helt selv må finde ud af, hvordan de vil leve og ikke mindst æde af de særdeles varierede arealer, som indeholder en mosaik af tidvis våd eng blandet løvskov, surt overdrev og mindre søer. Alle græsserne lever alene af græsning, uden nogen form for tilskuds- eller vinterfodring.
- Vi har i Fugleværnsfonden jævnligt oplevet, at der bliver stillet spørgsmål ved, om det nu er godt med denne form for græsning. Men i Fugleværnsfonden har vi efterhånden flere års erfaring på vores arealer, og vi er ikke i tvivl om, at de kan klare det og den markante positive effekt, det giver, fortæller Emilie Berg Schmidt.
Biodiversiteten er generelt presset i Danmark, og der er brug for flere store sammenhængende områder med fri dynamik, hvor store græssere plejer naturen igennem hele året. Det skaber større variation i vegetationen og i sliddet på landskabet, og efterligner de oprindelige naturforhold. Det kan Fugleværnsfonden levere i Saksfjed Inddæmning og på Hyllekrog, hvor man kan se dyrene færdes frit og opføre sig, som de har gjort i millioner af år, ved at vandre igennem landskabet og æde undervejs.
Fakta
Vildgræsning er af forskere og naturforvaltere defineret som helårsgræsning på arealer større end 100 hektar. I Fugleværnsfondens naturreservat på Sydlolland er hegningsarealet gået fra 90 til 115 hektar.
De første 5 heste af racen Exmoor blev allerede udsat i 2013 og har levet uden tilskudsfodring og direkte kontakt med mennesker. Bestanden tæller i dag 18 vildheste. Dertil kommer ca. 30 tamkvæg og en stor bestand på over 200 dåvildt.
Læs mere om Saksfjed-Hyllekrog i linket i højre spalte.
Information
