Seneste nyheder

fredag 1. februar 2019

Fugleværnsfondens profil 2019

Sissel-Jo Gazan har sagt ja til at være dette års profil, og det glæder vi os til. Hun er uddannet biolog og forfatter til krimierne Dinosaurens fjer og Svalens Graf samt romanen Blækhat fra 2018.

af Hanne Havemose

Hun får rigtig mange forespørgsler om alt muligt, og siger nej til det meste, for til dagligt bor hun i Berlin og med tre børn er der rigeligt at se til. Men engang imellem kommer der alligevel nogle forespørgsler, der er tilpas ’gakkede, nørdede, spændende eller anderledes’, forklarer Sissel-Jo Gazan, som er uddannet biolog og forfatter til krimierne Dinosaurens fjer og Svalens Graf samt Blækhat, hendes seneste udgivelse.

Tilpas gakket, nørdet, spændende og anderledes var Fugleværnsfondens forespørgsel så heldigvis, da vi spurgte, om hun ville være fondens profil i 2019: - Jeg sagde ja, fordi det bidrager med nye vinkler. Jeg kan godt lide at gå nye veje og kaste mig ud i ting, der rusker op i de indgroede vaner, fortæller hun.

Sissel-Jo er ikke det, man forstår ved en ’helt almindelig fugleinteresseret’, som de er flest.
- Jeg bliver nødt til at være ærlig at sige, at fugle ikke interesserede mig det mindste, før jeg ad omveje kom til at skrive speciale om fuglenes udvikling. Jeg har haft en undulat som barn. Den hed Laban og fløj væk, og min mor har haft høns, og selvfølgelig er det altid spændende at se en rovfugl hænge bomstille i luften over en mark fuld af mus – men jeg ville aldrig kunne sige hvilken en, det er, fortæller hun ærligt.

Hendes baggrund som studerende i biologi har dog betydet, at hendes veje ofte har krydset de ’ægte fugle entusiaster’, som hun betegner dem. ’De blev altid kærligt mobbet, når de pludselig ikke kom til timen, fordi en eller anden fugl – måske - var blevet spottet i Jylland, og de havde taget nattoget derover for at se den’.

For Sissel-Jo skulle der imidlertid gå nogle år på uddannelsen, før fuglene for alvor gjorde indtryk, og det blev fra et mere evolutionært perspektiv. Først i form af hendes speciale om fuglenes udvikling og senere i krimien Dinosaurens fjer:
- I mit speciale så jeg på den diskussion, der særligt løb af stablen i 1980’erne og 1990’erne, om hvorvidt fugle er nulevende dinosaurer, altså direkte efterkommere og ikke søstergrupper til dinosaurerne, som nogen mener. De to fløje var uenige på mange forskellige punkter, som jeg selvfølgelig alle dækkede i specialet, men da jeg skrev romanen, måtte jeg slanke videnskaben lidt, for at det ikke blev alt for kedeligt for lægmænd, og så valgte jeg fjeren. Vi har alle et forhold til fjer, og det fra tidligt i livet. Erindringen om at finde en fjer på stranden, dette mageløse stykke design, følelsen af at blive kildet på armen af en fjer eller se en påfugl med udslået halefjer. En fjer er næsten sådan en ur-oplevelse for os mennesker.

Så i dag fylder fuglene, men på en lidt anden måde end hos den gængse fuglekigger:
- Nu har jeg det anderledes med fugle, men mere på sådan et overordnet plan af respekt. De er jo mega udviklede og tilpassede. Reduktionen i vingerne, de luftfyldte knogler, den suverænt strømlinethed, det unikke det er, at have en fjerdragt. Men jeg tror, at jeg er mere fascineret af deres evolution og deres adaption end af selve dyret. Sissel-Jo bruger hele tiden sit fag i sit nuværende virke som forfatter. Der er naturvidenskab med i alle hendes romaner. Fjer og dinosaurer. Vacciner. Svampe. Botanik. Men det er ikke kun emnerne, også selve processen er præget af hendes naturvidenskabelige opdræt:
- Jeg er blevet en langt bedre researcher af at uddanne mig til biolog. Jeg ved, hvordan man får løst op for svært tilgængeligt materiale, jeg ved, hvordan man søger litteratur, og jeg er god til at ekstrahere det essentielle fra en videnskabelig tekst.

Til daglig lever hun et storbyliv, men skaffer sig ofte adgang til natur, især fordi hendes børn har brug for den:
- Findes det barn, der ikke elsker naturen? Mine gør fuldkommen vildt. Selv den store, der er 17 år. Vi har venner i Australien, der kun kalder hende ”the wild child” fordi hun altid skal ud og snuse, klatre, gå og mærke naturen, både her i Europa, men også når vi er i Australien. Mine to små børn på 3 og 7 elsker dyr og elsker at være hos deres mormor, som har et landsted.


Når man spørger hende om hendes yndlingsfugl, så er der faktisk flere:
- Archaeopteryx lithographica, urfuglen fra Solnhofen, selvfølgelig. Den skrev jeg evolutionsspeciale om, og den er bare for sej. Jeg holder også meget af svaler, der kommer med foråret og er elegante og frie. Jeg har en svale tatoveret på ryggen, og svalen spiller en rolle i min roman ”svalens graf”.
Men. Næstefter urfugl og svale har en ny art meldt sig på banen her på det seneste:

- For nylig fandt jeg en fugl på jorden, som jeg tror, var en rødtoppet fuglekongeunge. Jeg tog den op og med hjem, for der var ikke mange træer eller tilflugtssteder for en lille fugl, dér midt på Alexander Platz. Og det var så syret, for den livede op og var meget tillidsfuld overfor for mig. Jeg blev seriøst i tvivl om, den lige var udklækket, og derfor så mig som sin mor. Men samtidig var den også alt for udviklet til, at den lige var kommet til verden. Først sad den på min skulder lidt (se video), så sad den længe på en kasse, jeg har udenfor vinduet til grøntsager, og så fløj den over i et træ, hvor jeg havde oplevelsen af, at den længe holdt øje med mig sådan lidt a la: ”Er det okay, at jeg flyver nu, mor?” Sådan en oplevelse er jo mega-fantastisk.


Støt Fugleværnsfonden
Fugleværnsfonden er en af Danmarks største private naturforvaltere, der med støtte og gennem opkøb sikrer mere natur for fugle og for mennesker, og som Sissel-Jo glæder sig til at være med til at profilere i løbet af året:

- Jeg kan virkelig godt lide tanken om naturreservater, og jeg synes, det ville være fedt med mangle flere store, vilde områder i Danmark, som ellers er præget af meget opdyrket landbrugsland.

Hvem ved, måske vi får lært hende lidt flere fuglearter? Eller måske vi får en god fortælling eller to om fjer? Hun kan jo starte med urfuglen fra Solnhofen… Vi glæder os i hvertfald over hendes støtte som fondens profil i 2019.





 

Information
Relaterede nyheder
 - Fugleværnsfondens profil 2018

Relaterede links
 - Alle fondens profiler
 - Årets profil 2017
 - Årets profil 2018