fredag 4. marts 2022

Ny fundraiser i Fugleværnsfonden

1. marts tiltrådte Ane Scheel som fundraiser i Fugleværnsfonden.

Det er os en fornøjelse at fortælle, at Ane Scheel er blevet ansat i en nyoprettet stilling som fundraiser i Fugleværnsfonden. Ane er kandidat i religionsvidenskab og har senest arbejdet som selvstændig rådgiver og projektleder i Kirkens Korshær, hvor hun blandt andet har lavet fundraising.

Ane skal udføre opgaver i forbindelse med fondsrelationer, fondstilskud, private bidrag, sponsorater, arvesager mv. Hun skal også bidrage med PR og markedsføring af Fugleværnsfonden, og hun skal understøtte og koordinere aktiviteter for og med Fugleværnsfondens frivillige.

Ane er naturelsker og glæder sig til at arbejde for Danmarks vilde fugle og natur.

Det er første gang, og en gammel drøm, at Fugleværnsfonden nu ansætter en fundraiser på fuld tid. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Ane hjertelig velkommen.




 

Information