Seneste nyheder
Sådan dyrker vi fugle - ude i skoven
Fugleværnsfondens Søren Ring fortsætter her serien om fuglerigtig pleje og naturforvaltning i forskellige naturtyper på Fugleværnsfondens reservater – denne gang om skovene.
af Søren Ring
”Langt ud i skoven lå et lille bjerg, på det lille bjerg stod et lille træ, aldrig så jeg så dejligt et træ”.
Alle kender vist børnevisen om træet i skoven, og alle kender skoven og har straks billeder på den indre nethinde om, hvad rigtig skov er. Men skovene i Danmark er faktisk mere forskellige, end man umiddelbart skulle tro. I EU har man valgt, at 11 skovtyper ud af de ca. 23 naturligt forekommende skovnaturtyper i Danmark er bevaringsværdige på europæisk plan.
Det er fire forskellige bøgeskovstyper, vinteregeskov i de østlige egne, egekrat, egeskove på rig bund, de meget artsrige aske-ellesumpe og de mere kuriøse; skovbevoksede klitter og de skovbevoksede tørvemoser. Desværre er de 12 andre skovnaturtyper, der forekommer i Danmark, blevet overset eller er blevet fundet tilstrækkelig beskyttet i andre lande. De er i hvert fald ikke omfattet af EU’s habitatdirektiv for Danmark. Det drejer sig bl.a. om vigtige skovnaturtyper som blandskov med ahorn, ask, elm eller lind og ege-avnbøgeskov rig på ask og flere typer vinteregeskove.
DEN STORE FORMØRKNING
Cirka halvdelen af de rødlistede arter i Danmark er tilknyttet skov, og særligt gamle græssede lysåbne skove er rige på truede arter. I en evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove fra 1992 til 2012 fra Københavns Universitet fandt man, at ud af 28 udvalgte rødlistede skovlevende fuglearter har kun 7 fået det bedre, mens arter som pirol og vendehals er gået tilbage. Lille flagspætte, sortspætte og en række andre skovfuglearter er ikke gået frem
på trods af, at der er udlagt lidt mere urørt skov i perioden.
Årsagerne til artstabet og de mange rødlistede skovarter er, at man siden skovforordningerne for godt 200 år siden for at øge træproduktionen effektivt fik lukket husdyrene ude af skovene. ”Den store formørkning” begyndte, og dynamikken i skovene ændredes markant. Skovene blev drænet grundigt, de indre skovlysninger og våde områder forsvandt. Ensartede, tætte og ens aldrende træer med renafdrift og træartsskifte hørte til mantraet længe i skovbruget. Skovene og naturområderne i øvrigt blev også splittet op i mindre og mindre dele med store og stadig mere intensivt dyrkede landbrugs arealer, byer og infrastruktur imellem.
Vi ved i dag, at skove skal rumme vigtige elementer for at skabe rum for og bevare den mangfoldighed af arter, som er tilknyttet netop skovene. Ud over store sammenhængende skove
med egentlig skovklima og lang kontinuitet skal der også være; dødt træ af betydelig størrelse og mængde, indre skovlysninger, varierende fugtighedsforhold, store rodkager fra væltede træer og mange naturligt hjemmehørende arter af træer og buske. Vore skove rummer naturligt godt 60 hjemmehørende træ- og buskarter, men det er sjældent, man kan finde mere end 10-20 træ- og buskarter på en skovtur. Det betyder, at fødeudbuddet over året, for blandt andre skovens fugle, begrænses alene af denne fattigdom.
STÅENDE DØDE TRÆER
Den vigtigste enkeltparameter, der i begrædelig grad mangler i danske skove, er stående store døde træer. Det skader mange skovspecialister blandt fuglene, særligt hulrugerne, men også enkelte af rovfuglene. I længe urørte naturskove er der i gennemsnit 130 kubikmeter dødt træ per hektar. Det svarer til 15-20 fuldvoksne træer per hektar, eller et til to stående døde træer per parcelhusgrund.
I dag finder man i blot 3,4 kubikmeter dødt træ per hektar. Det er en fyrretyvendedel af det naturlige niveau. Forskere fra Århus og Københavns Universiteter vurderer, at vi skal op på mindst 9-15 gange (30-50 m3/ha) så meget dødt træ per hektar, hvis vi skal nå et tilstrækkeligt niveau for at kunne holde en gunstig bevaringsstatus for de 11 EU skovnaturtyper, Danmark har udpeget. Dertil skal flere skove friholdes for udnyttelse som helt urørte skove. Gammel naturskov og lysåben græsningsskov med gamle træer er særdeles rige på fugle både i antal fuglearter og i individantal. Eksempelvis rummer Jægersborg Dyrehave en af Danmarks tætteste og mest varierede fuglebestande til trods for de mange skovgæster.
FLEST FUGLE I URØRT SKOV
En undersøgelse af yngletætheden i danske naturskove viste 12-17 fuglepar per hektar i gammel urørt skov mod kun cirka en tredjedel i tilsvarende gammel dyrket skov. Antallet af hulrugende fuglearter var to-tre gange større i den urørte skov end i den dyrkede. En tydelig indikation på, at der mangler fødegrundlag og bl.a. redehuller i de fleste skove, og at mange og forskellige redekasser er en rigtig god idé til erstatning. De hulrugende fugle, særligt sortspætte, har simpelthen ikke nok tilgang af store gamle døde stående træer, og dermed kommer de arter, som sortspætte skaber redesteder for bl.a. perleugle og hvinand også kun til langsomt at brede sig.
Det tager tid og plads at få rigelig mængde af store, døde, stående træer, hvis man ikke hjælper naturen på vej. Spætterne er generelt særdeles vigtige for at skabe redesteder for en hel række af fugle som fx sumpmejse, spætmejse, rødstjert, broget fluesnapper, huldue, natugle, stær, allike og vendehals. De døde træer gør det nu ikke alene. Mere vand vil begunstige arter som bl.a. sort stork, trane, skovsneppe og svaleklire.
FUGLEVÆRNSFONDENS SKOVE
I Fugleværnsfondens reservater er der ca. 83 hektar med skov og krat spredt på 14 reservater. De fleste steder dog blot små krat og små lunde. For at ’dyrke fugle’ i skove skal man helst gøre så lidt som muligt, men dog sikre at der er rigelig adgang til stående dødt træ eller i det mindste rigeligt med redekasser. Det er også vigtigt at sikre forskelige arter af hjemmehørende busk- og træarter gerne i forskellige aldre, godt med vand, indre lysninger, jagtfrihed for alle arter og ikke mindst skovgræsning, gerne helårs, for at få efterlignet lidt af den dynamik, som vore oprindelige mange store pattedyr ville have lavet i skoven.
I Saxfjedinddæmningen finder man fondens største og også mest kendte lille skov, qua det berømte ørnepars rede, hvorfra DOF sender live. 28 hektar bestående af ældre løvskov, yngre grå-el stangskov, birkesump og lidt nåleplantage i skønsom blanding. Her er vandstanden blevet hævet ved at stoppe nogle grøfter. Dele af birkeskoven er blevet til sump, og nogle birketræer er gået ud. Der er blevet ryddet en kile grå-el igennem stangskoven.
I kilen er bevaret enkelte løvtræer, og med dette er der skabt to indre skovbryn, der fungerer som ledelinje for områdets tre store græssere: tamkvæg, vildheste og de mange dådyr, som alle sætter deres præg på skoven. Der er blevet ringbarket en del træer for at få flere døde træer og lysninger ind i bevoksningerne, men der skal mere til. Mængden af døde træer stiger stille og roligt især på grund af indgrebene. Området er under udvikling fra blandet plantage til god seminaturlig og delvist urørt græsningsskov.
EN PERLE I VASERNE
I Vaserne forvalter Fugleværnsfonden 14 hektar af de ca. 120 hektar sammenhængende natur, mest den særligt artsrige ellesump. Dog i blanding med anden løvskov, pilekrat, rørsump, vandfyldte gamle tørvegrave, enge og overdrev. Dele af skoven er mere end 100-130 år gammel. Store dele af Vaserne er tidligere enge, overdrev og tørvegrave, og der var store åbne næsten træløse områder for 60-70 år siden.
I dag er der mange døde (især elle-) træer og et mylder af hulrugende fugle. Blandt andet 1-4 par ynglende lille flagspætte. Skarven har også indfundet sig med ca. 75 par og får selvsagt også mængderne af dødt ved til at stige. Vaserne er en perle af en varieret skovfuglelokalitet. Forvaltningen af skoven begrænser sig til at opsave de træer, der falder over stierne, og holde lidt lysninger åbne ved høslæt.
DE ANDRE RESERVATER
Området omkring Stubbe Sø var et meget åbent hede-og overdrevslandskab for 80 år siden, som til dels er blevet tilplantet med nåletræarter. På Fugleværnsfondens 24 hektar blev fem hektar nåletræsplantage ryddet i 2008, og andre fire hektar gennemhugget og inddraget i græsningen for at genskabe lysåbent overdrev og græsset skov. Det har givet en forbedring for fuglelivet, fordi der er skabt flere skovtyper inden for reservatet.
Den frivillige arbejdsgruppe har opsat et hundredetal redekasser i reservatet, så tætheden af hulrugere er høj. Der er 11 hektar overvejende ensaldrende skovfyr og lidt tæt fransk bjergfyr uden for kvæghegnet. Her skal i de kommende år udvælges små grupper af træer, der skal ringbarkes og skabe både mere stående dødt ved og indre lysninger i skoven. Det er oplagt, at sortspætte vil kunne indfinde sig her. Sortspætten begunstiger de større hulrugende fugle, da den ofte laver sig et nyt redehul hvert år.
Andre steder, som f.eks. ved Sølsted Mose, kan opleves ca. 11 hektar med pile-, birke og ellesumpe i lagzonen til højmosen, der er under voldsom forvandling disse år. Ved Gundsømagle Sø kan opleves blandet gammel bøge-aske skov på nordvendte skrænter. Træerne er her imellem 120-170 år gamle, hvis ikke ældre. Mængderne af dødt træ begynder at blive imponerende her. Tag selv ud og se det.
Søren Ring er biolog i Fugleværnsfonden og står for naturforvaltning og overvågning på fondens reservater. Den første artikel om at dyrke fugle blev bragt i nr. 4-2014 og handlede om strandengene. Den anden artikel om overdrevene blev bragt i nr. 2-2015. Serien fortsættes.
Artiklen er blevet bragt i DOF's medlemsblad Fugle & Natur, nr. 4-2015.
Tryk her for at læse om medlemsbladet Fugle & Natur
Information
Lille flagspætte han
Broget fluesnapper