lørdag 10. november 1990

Sådan dyrker vi fugle - ude på overdrevet

Fugleværnsfondens Søren Ring fortsætter her serien om fuglerigtig pleje og naturforvaltning i forskellige naturtyper - denne gang om overdrevene

af Søren Ring

Langt ude på overdrevet – sagde man engang. Overdrevene, eller oprindeligt ”oredrev”, betyder nemlig det uopdyrkede areal, hvor man driver dyrene hen. Overdrevene – det tørre græsland ofte med spredte buske og træer – er i dag den mindst udbredte, noget oversete og nok også mest truede af de seks naturtyper, som er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Det er i dag blot ca. 28.000 ha, eller ca. 0,6 procent af Danmarks areal, som er registeret som overdrev.

FLERE TYPER OVERDREV
Overdrev er vedvarende tørbundsarealer, helt domineret af lysåben græs- og urtevegetation og uden anden kulturpåvirkning end den strengt nødvendige afgræsning. På gamle overdrev finder man oftest en del spredte buske og træer og en del spredte større sten, da de bedste af dem aldrig har været opdyrket. Overdrev findes ofte på stærkt kuperede arealer på skrænter langs kysten eller på skrænterne langs ådalene. De findes typisk oven for engene, på mere plant terræn eller fx på hatbakkerne på Langeland som ved Fugleværnsfondens reservat ved Tryggelev, Salme og Nørreballe Nor. Der er flere ret forskellige typer af overdrev. Overordnet deles de op i det sure, det sandede, det tørre og kalkoverdrev.

MEGET ER GÅET TABT
I al stilhed er en uvis, men stor del af overdrevene trods deres formelle paragraf 3 beskyttelse, ved at gå tabt som egentlige overdrev. De er egentlig formelt beskyttet imod både at blive omlagt (til anden landbrugsanvendelse), at blive tilplantet, og imod at blive gødsket, sprøjtet eller kalket. Men i løbet af mange år uden besøg og registrering i felten er mangen et mindre overdrev faldet under de gamle amters og siden kommunernes radar. Så en del overdrev er blevet tilplantet, er kommet under plov eller gødet i stykker. Andre af overdrevene er på grund af det konventionelle landbrugs udvikling nu blevet til marginale områder, som det ikke kan betale sig at bruge ekstensivt i landbrugsdriften. Overdrev skal nemlig græsses for at bestå. I det konventionelle husdyrhold i dag er dyrene desværre inden døre året rundt, og så kan overdrevet jo ikke afgræsses, og en del er groet til med store krat og skov.

ARTSRIG NATURTYPE
Gode overdrev er blandt de mest artsrige naturområder herhjemme. Der er såvel en lang række plantearter som en stribe insekt- og svampearter, der næsten udelukkende findes på overdrev. Naturtypen overdrev er sandsynligvis netop så artsrig, fordi husdyrenes afgræsning vikarierer for forne tiders større tætheder af græssende urokser, kronhjorte, vildheste, europæisk bison, rådyr m.fl. De vilde græssere var førhen med til at skabe og pleje de naturlige overdrevsområder. Med nutidens lidt mere monotone kvæggræsning af overdrev må man nu og da rydde lidt af de træer og buske, som indfinder sig, og med tiden kan tage over, hvis der ikke græsses længe og hårdt nok.

FUGLE PÅ OVERDREVET
Blandt ornitologer er overdrev ikke den mest søgte naturtype. Der er nemlig ikke så mange fuglearter, som alene findes her, og ynglefugletætheden er generelt ret lav på overdrev. Overdrev helt uden træer og buske er ofte lidt for fattige på fuglearter til, at man på en fugletur vil lægge vejen forbi. Det skulle måske lige være for få hørt sanglærken eller måske hedelærkens triller fx ved Fugleværnsfondens reservat på Djursland ved Stubbe sø, eller få et glimt af en agerhønemor med unger. Overdrev rummer dog nogle få specialister iblandt fuglene. Særligt rødrygget tornskade, tornsanger, tornirisk og også den i Danmark i dag meget sporadisk gæstende, men i tidligere tider langt mere udbredte, høgesanger er stærkt tilknyttet overdrev med spredte træer og de karakteristiske tornede buske som slåen, roser, vildt æble og hvidtjørne. Kommer der bare lidt buske og småtræer ind på et overdrev kan man møde flere fuglearter som bynkefugl, engpiber, gulspurv, og gærdesanger. Er der mere tæt krat og måske små lunde på overdrevet dukker også arter som skovpiber, bogfinke, gulbug, løvsanger, gransanger, rødhals og gærdesmutte op. I træktiden ses drosselfugle som fx sjagger, stær og sangdrossel, som tiltrækkes af overdrevsbuskenes bærproduktion hos bl.a. hyld, tjørn, slåen og roser. Særligt om vinteren kan man træffe musvåge, tårnfalk, blå kærhøg eller fjeldvåge.

GRÆSNING OM FORÅRET
Igennem mange hundrede år var overdrev sammen med skovene de to mest udbredte naturtyper i Nordvesteuropa. I dag er fortsat hele 40 % af de danske arter knyttet til skov og overdrev, og det er her, de fleste af de rødlistede arter faktisk findes. Overdrevene lå førhen som store områder mellem skovene og de dyrkede arealer tættere på landsbyerne. På overdrevene gik en god del af kvæget, hestene og fårene i dele af året, mens grisene blev sendt til skovs. I dag er der så pletter af overdrev tilbage. Hvis man skulle efterligne de gamle driftsformer, som vedligeholdte den rige natur på overdrevet, så skal dyrene sendes tidligt på græs om foråret. En del eller alle dyrene skal tages fra overdrevet omkring Sankt Hans, og i stedet lukkes ud på engene og siden på stubmarker i eftersommeren. Så ville overdrevenes græsser, urter og insekter få lidt fred og kun have et lavt græsningstryk fra midsommer. Dermed reserveres overdrevene til forårs- og forsommergræsningen. Det vil dog i praksis for langt de fleste landmænd desværre ikke være en reel mulighed, men enkelte ejere af kvægbesætninger vil måske have jorden og modet til at prøve det.

FUGLEVÆRNSFONDENS OVERDREV
Fugleværnfonden har i dag i alt 22 små delarealer med overdrev, men de hænger ret godt sammen med vore andre naturtyper i reservaterne, bl.a. enge, strandenge, rørskove og ellesumpe. Vi samgræsser derfor arealerne med de andre naturtyper og kvæget/fårene kan vælge frit, hvornår de græsser på overdrevene, og hvornår de søger ned i de fugtige og våde enge, som først kommer i vækst senere. Fra år til andet må vi dog ud og rydde lidt træ- og buskopvækst på overdrevene, for kvæget kan ikke klare at holde træer og buske tilbage alene.

Fugleværnsfonden forvalter mange, men altså ret små områder af overdrev i syv af vore 21 reservater. Der er fx hele ni overdrev på hatbakker og skrænter alene i Tryggelev og Salme Nor, et par større strandoverdrev på Hyllekrog, overdrev på skrænterne i den nordlige del af Vaserne, en skrænt i syd ved Gundsømagle Sø og ved Gulstav Mose. Vi har også nogle hektar nyere overdrev ved Stubbe Sø. Et overdrev undervejs, som var helt tæt fyrreplantage og blev ryddet for 10 år siden. Der er små men vigtige strandoverdrev og kalkoverdrev på skrænter i sydfynske Bøjden Nor, men her kommer der så meget mere overdrev til i fremtiden. Her er nemlig siden 2011 ved et EU LIFE- projekt kommet yderligere ca. 25 hektar gammel agerjord til, som nu undergår den langsomme forvandling til overvejende overdrev. Det tager nok Fugleværnsfonden en 15-20 år at udvikle vort største samlede overdrevsområde. Men allerede nu ses fx gulspurv, tornirisk, tornsanger og sanglærke derude. Så kom med ud og oplev overdrevene, og følg med i såvel de gradvise forandringer som fuglelivet.

Søren Ring er biolog i Fugleværnsfonden og står for naturforvaltning og overvågning på fondens reservater. Den første artikel om ”at dyrke fugle” blev bragt i nr. 4-2014 og handlede om strandengene. Serien fortsættes i kommende numre.

Artiklen er blevet bragt i DOF's medlemsblad Fugle & Natur, nr. 2-2015.

Tryk her for at læse om medlemsbladet Fugle & Natur



 

Information
Tornsanger
Tornirsk
Rødrygget tornskade