Seneste nyheder
Sådan dyrker vi fugle - på øer og holme
Fugleværnsfondens Søren Ring fortsætter her serien om fuglerigtig pleje og naturforvaltning i forskellige naturtyper – denne gang om småøer og holme.
af Søren Ring
Danmark er et ørige, siger man jo. Danmarks utroligt lange kystlinje på ca. 8.750 km skyldes netop, at landet netop rummer så mange øer, småøer og holme. Godt halvdelen af Danmarks areal udgøres faktisk af øer. Fra de knapt 80 beboede øer og de 443 navngivne øer til de i alt cirka 1419 øer, småøer og holme, som er større end 100 kvadratmeter. Dertil kommer så alle de endnu mindre holme, som der ikke er nationalt overblik over eller bare et gæt på antallet af. Men vi kender alle til dem hist og pist på vores foretrukne lokaliteter. Småøer og holme er trods deres lidenhed særligt vigtige for en række jordrugende fugle. Her kan de søge sikkerhed for en række pattedyr, som ellers forringer deres ynglesucces. Og her forstyrres de i mindre grad af os og vores hunde og katte. Godt hver tredje danske beboede ø er i dag brofast eller har en dæmning til fastlandet. For Fugleværnsfondens reservater er 14 ud af 21 reservater beliggende på i dag landfaste øer, fem reservater ligger på den jyske halvø, og så er der de to egentlige ø-reservater Ægholm nord for Møn og Roholm i Odense Fjord.
Brofasthed har den uheldige sideeffekt for den jordrugende del af fuglelivet, at det letter adgangen for pattedyr. Derudover er mange småøer og holme også ved afvanding og inddæmning gjort landfaste med hinanden og siden med større øer. Derfor har ræve, rotter, mårhund og mink fået større udbredelse til øerne. F.eks. bestod Saksfjed-Hyllekrog før inddæmningen i 1878 af mindst 14 øer og holme og en langt mere indskåret og bugtet kyst end de lange lige stræk i dag. Og den lille ø Siø imellem Tåsinge og Langeland bestod tidligere af fire småøer og holme; Sidø, Skov-ø, Store og Lille Fugleø. Hele Siø-komplekset har i dag forbindelse til både Langeland og Fyn over Tåsinge.
Siden vi kom ind i fritidssamfundet, bruger flere mennesker mere tid ved kysterne og i naturen i det hele taget. Vi dyrker flere forskellige fritidsaktiviteter end før, f.eks. windsurfing, havkajak eller kitebuggy. I dag har hvert fjerde hjem hund, og vi har ca. 1,3 mio. katte i vores landskab. Vi kommer generelt mere og længere ud i naturen, omend mange af vores børn desværre kommer der stadig mindre. Alt i alt giver det flere gode naturoplevelser, men også mange flere forstyrrelser af de jordrugende fugle ved kysterne og på øerne. Den samlede effekt af ovennævnte betyder, at de tilbageværende ikke-brofaste og rovpattedyr-frie småøer og holme er blevet så meget desto vigtigere for flere jordrugende fugles ynglesucces.
FUGLEVÆRNSFONDENS ØER
Derfor har Fugleværnsfonden også - og med stor succes - i de sidste 12 år fået sig ni nye holme; også kaldet fugleøer eller yngleøer. Det er indtil videre blevet til fire i Nørreballe Nor, to i Bøjden Nor, en i Bremsbøl Sø og senest to i Saksfjed Inddæmningen. Dertil har fondens reservater en række naturlige holme og har ”arvet” kunstige holme. De er opstået som rester efter tørvegravning som i Olsens Sø i Vaserne og i Sølsted Mose og efter ralgravning i Tryggelev Nor. Andre småøer og holme er forsvundet som selvstændige øer. Hyllekrog var en selvstændig ø, adskilt fra Lolland indtil 1951, hvor løbet imellem Saxfjed Inddæmning og Hyllekrog sandede til ved en storm, og Hyllekrogs ca. 75 ha har siden været en halvø på Lolland. Det var sikkert til stor glæde for fyrmesteren og familien på fyret på Hyllekrog, men landfastheden har givet været til stor skade for øens fugleliv, hvor indsamling og salg af hundredevis af mågeæg tidligere udgjorde en væsentlig indkomst til Lungholm Gods.
Der er også andre holme som de rørskovsdækkede eller skovbevoksede holme i søer. I Gulstav Mose har vi en af sjældenhederne, nemlig et tyvetal små holme dækket med hvas avneknippe, en op til 3 meter høj kraftig, skarp krads, men sjælden halvgræs (siv). Her og i dele af rørskoven langs randen af mosen finder bl.a. rørdrummen ro nok til at yngle. Her er vi i gang med, i EU LIFE projektet ”Rare Nature”, at forynge rydninger. Det skal sikre, at den sjældne mosetype med hvas avneknippe forynger sig og forøges lidt i areal på bekostning af noget af den rørskov, som er vokset ind siden midten af 1990’erne. En svær balancegang imellem forskellige naturhensyn.
ÆGHOLM - ÆNDRINGER OVER TID
Det er naturligt i de fleste kystnære reservater, at kystens jordrugende fugle tager både naturlige og menneskeskabte holme i besiddelse. På den langstrakte meget smalle revle Ægholm udfor Nyord og det nordlige Møn, er fuglelivet blevet fulgt tæt og grundigt i snart tre årtier. I en årrække i 1990’erne rummede Ægholm en større bestand på 3-400 par sølvmåger, 150-200 par ynglende ederfugle og 25-65 par knopsvaner, lidt svartbag, tidvist et fåtal klyder, havterner, stormmåger m.fl. I 1999 indvandrede skarven til Ægholm, og skarvkolonien er vokset hurtigt til nu omkring 6-700 par. Skarverne har fysisk taget en del af pladsen, så de senere år er først sølvmåge og knopsvane, og siden ederfugl gået en del tilbage som ynglefugle.
Yngleplads-konkurrence er dog næppe hele forklaringen. Flere havørne og vandrefalke ses rigtig ofte over Ægholm, og i havet omkring reservatet er den invasive fiskeart, sortmundet kutling, eksploderet i antal, og fjordrejerne er decimeret markant. Dette har måske ændret fødegrundlaget til fordel for skarven. Der er desværre også beretninger om, at flere sejlende tager ophold på Ægholm i yngletiden, og det kan være ødelæggende for megen ynglesucces. Forbudsskiltene imod landgang på øen bliver tilsyneladende i stigende grad ignoreret.
VÆK MED ROVDYR OG URTER
Når Fugleværnsfonden ”dyrker fugle” på vores øer og holme, så forsøger vi i virkeligheden at gøre så lidt som muligt, men dog det nødvendige. Vi holder dem minkfri, og i nogle af reservaterne er der også jagt og regulering af ræv. Som f.eks. på Nyord og Hyllekrog, hvor vi forvalter ud fra, at områderne naturligt er ræve- og minkfri øer.
Vi holder sine steder nogle holme og fugleøer åbne med lav vegetation ved at rydde højt græs og urter. Det sker f.eks. ved slåning med års mellemrum på en holm i Olsens Sø i Vaserne og årligt på fugleøerne i Nørreballe Nor. Her er fugleøerne, af økonomisk nødvendighed, lavet med lokal jord fra den gamle opdyrkede søbund. Derfor er jorden mere næringsrig, end vi kunne ønske os. Det løses så ved, at jorden hvert år udpines på fugleøerne i Nørreballe Nor ved høslæt. Arbejdet udføres af nogle af de frivillige i Fugleværnsfondens Langelandsgruppe, selvsagt efter yngletiden, og inden efterårstrækket. De friske folk drager over i en lille gummibåd og høster, slår, samler og vender siden tilbage og afbrænder det nu tørrede ”hø”, der vælter op hvert år.
Det giver resultater. Her yngler nu hættemåger (ca. 300-350 ynglepar), et tyvetal terner (fjord- og dværg), ligeså mange klyder og viber, dertil et mindre antal ynglepar af strandskader, stormmåger, lille og stor præstekrave. Alle arter, som næppe ville have ynglesucces, hvis de alene skulle have fristet ynglesæsonen på selve kysten af noret, dvs. på øen Langeland. En tilsvarende og nyere erfaring har vi fra de to nyere (og mere næringsfattige) fugleøer i Bøjden Nor. Her har vi oplevet, at der på den ene af øerne efter blot fire sæsoner yngler knapt 40 par ynglende hættemåger, 3-5 par havterner, 1-3 par klyder og 1-2 par strandskader. Vi moniterer også vandstanden i nor med fugleøer i Bøjden Nor, Nørreballe Nor og Tryggelev Nor, og ligeledes vandstanden i søen i Saksfjed Inddæmningen. Her har vi erfaret, at selv marginale vandstandsændringer koster på især klydernes ynglesucces. De fleste steder lader vi holmene være i fred, og lader naturen bestemme, hvad der sker. Et eksempel er Ægholm. I andre reservater som Gundsømagle Sø og Tryggelev Nor har rørskoven fået lov at tage over på tidligere rørhøstede holme. Her kan vandrikse, rørdrum og andre af rørskovens fugle så også have ekstra fred for fx ræve, som der er mange af i de to reservater.
FUGLETÅRNE VED ØER OG HOLME
I flere af reservaterne ligger tårne og skjul og fugleøer og holme så behændigt nær hinanden, at det her er særligt nemt og oplagt at opleve de jordrugende eng-, vade- og kystfugle på klods hold. Så kom selv og se. Oplev f.eks. hættemåger, havterner, strandskader og klyders fælles luftforsvar – når en musvåge eller rørhøg forsøger sig som æg- eller ungerøver på yngleøen klods op af Bjergandeskjulet ved Bøjden Nor.
Søren Ring er biolog i Fugleværnsfonden og står for naturforvaltning og overvågning på fondens reservater. Tidligere artikler i serien om at ”dyrke fugle” er bragt i Fugle og Natur nr. 4 2014, 2-2015 og 4-2015.
Denne artikel er blevet bragt i DOF's medlemsblad Fugle & Natur, nr. 2-2016.
Tryk her for at læse om medlemsbladet Fugle & Natur
Information
Fugleværnsfondens nye naturreservat Stoubæk Krat
Lyng i Stoubæk Krat
Storåen i Stoubæk Krat
Sol over Stoubæk Krat