lørdag 17. november 1990

Sådan dyrker vi fugle - i højmosen

Fugleværnsfondens Søren Ring fortsætter her serien om fuglerigtig pleje og naturforvaltning i forskellige naturtyper – denne gang om højmoser.

af Søren Ring

Højmoser er blandt de mest sjældne og særegne af vores naturtyper. Svært tilgængelige, lidet kendte og næsten forsvundne. Der var 668 højmoser (over 5 ha) i Danmark for knapt 100 år siden, men 95 % er nu væk. I dag regner man med, at der kun er 20-30 tilbage i nogenlunde forfatning. Dog er der stadig Lille Vildmose, som trods massiv tørvegravning stadig har en imponerende størrelse med over 2000 hektar stort set intakt højmose. I det øvrige Europa er højmoserne også truede, og deres bevarelse og genopretning prioriteres højt på europæisk plan. Der er lyspunkter, og det går den rigtige vej for en del af dem. Fugleværnsfonden har de sidste seks år arbejdet med genopretning af højmoser. I et samarbejde med Tønder kommune og støttet af EU LIFE programmet er den nedbrudte og delvist skovbevoksede og halvtørre Sølsted Mose nu så småt på vej til at blive højmose igen. Der er også et større antal højmosegenopretningsprojekter i gang på tværs af Europa, og mindst 10-12 danske højmoser står foran genopretning.

LANDSTRYGERE, RAKKERE OG KÆLTRINGE
Engang lå højmoserne helt derude hvor landstrygere, rakkere, kæltringe, natmænd og tatere tidvist tog ophold. Højmoserne lå ofte som store områder langt fra landsbyer og gårde. Flest i Vest- og Nordjylland og hist og pist andre steder i landet, som f.eks. Holmegård Mose og Store Åmose – begge på Midtsjælland. Dérude var der øde, og naturen rådede alene. I de sumpede randskove og på moserne kunne man opleve urfuglen, lygtemænd, brushaner, traner og elverpiger danse og måske også se mosekonens bryg og mosehornuglen jage. Siden blev vi mange flere mennesker og opdyrkede stadigt mere af landet. Danmark er i dag det land i verden med mest opdyrket gennemdrænet land. Den fri og vilde natur svandt ind og forsvandt. Også mange af højmoserne og dermed også deres vildhed og fugleliv er forsvundne og taget ind til nyttiggørelse. Det var især behovet for brændsel og siden mere jord med tilhørende dræning og gødning, der tog livet af mange højmoser. Tørvegravningen var intens mellem de to verdenskrige og toppede i 1943 med hele 6,1 millioner tons tørvebrændsel og 50.000 beskæftigede i brunkuls- og tørvegravningen. De fleste steder stoppede tørvegravningen i 1950-60’erne.

TØRVEMOSSERNES RIGE
Højmoser er nærringfattige, sure, brunvandede og våde – ofte rigtigt våde moser. Højmoser adskiller sig fra de øvrige moser ved at være uden grundvandsforbindelse, så de alene får tilført vand med regn og sne. En højmose er en åben hvælvet mose, som ”stikker” flere meter op af landskabet, derfor tilnavnet ”høj”. Højden dannes over århundreder af højmosernes dominerende plantegruppe tørvemosserne, også kendt som sphagnum. Umiddelbart ser de brune, røde, gule eller grønne tørvemosser ud som små og uanseelige mosser, men de er op imod en halv meter lange og vokser støttet af hinanden og af den surhed, de skaber omkring sig i det næringsfattige regnvand. År for år dannes en smule tørv fra tørvemossernes bund, og gennem århundreder får mosserne ophobet store mængder kulstof fra atmosfæren. Derfor vil genopretning af højmoser også medvirke til at afhjælpe lidt af de menneskeskabte klimaproblemer, også derfor skal man springe sphagnummen over i havecenteret.

En højmose er trods det åbne og lidt flade kuplede præg faktisk ikke pænt jævn. Der er små tuer og fordybninger, kaldet høljer. Tuerne er mest tørre, så her kan vokse arter, som ikke bryder sig om at vokse i vand, fx tranebær og lyng. Med tiden vokser sphagnummen op ad siderne, og fordi den har den egenskab, at den suger vand, bliver der vådt alligevel. I højmoserne lever flere sjældne dyr og planter, som kan klare sig i det meget næringsfattige og sure miljø, som tørvemosset skaber. Man finder f.eks. også kødædende planter som soldug, vibefedt eller blærerod, eller den smukke kæruld, velduftende mose-pors, den kønne hvid næbfrø og tranebær. Lagg-zonen er en vigtig skovbevokset overgangsbræmme udenom højmosen. Den er typisk 20-50 meter bred. I dag har de tilbageværende højmoser i Danmark ekstra brug for en god bred lagg-zone for at beskytte mod den ene af de to store trusler imod højmoserne; luftbåren ammoniak og andre næringsstoffer fra det intensive landbrug. Den anden udfordring er vandet. Man må søge at forhindre, at næringsrigt vandløbs- og markdrænvand løber til højmosen. Dernæst skal man sikre, at der er vand nok i mosen, ganske mange af de tidligere højmoser er afgravede og gennemdrænede.

FUGLEVÆRNSFONDENS HØJMOSER
Fugleværnfonden har i dag i alt blot tre reservater med højmoselignende natur; Sølsted Mose, Søgård Mose og en helt lille matrikel af den store Råbjerg Mose. Størst er Sølsted Mose, hvor Fugleværnsfonden råder over 103 af et nu 240 ha stort naturområde. Det var en nedbrudt drænet og grundigt tørve-gennemgravet 155 ha tidligere højmose. Igennem Fugleværnsfondens hidtil største EU LIFE projekt er der foretaget en jordfordeling og ikke mindst en grundig genopretning med rydninger og vandstandshævning over de sidste seks år. Projektet er netop afsluttet, og vi har ryddet 56 ha skov- og krat bevoksning og hævet den regnvandsbestemte vandstand med godt og vel en halv meter til det næsten ligger i terrænhøjde i gode dele af året. En række drængrøfter er stoppet til og i nogle gennemgående vandløb er der indsat i alt 15 stemmeværk for at hæve vandstanden her også. Kunsten bliver så at sikre, at dette mere næringsrige grøftevand holdes højt - men ikke kan løbe ind på de mest værdifulde centrale dele af højmosefladerne.

Mosen er nu på vej til – om end ad åre – at blive en højmose i de centrale dele igen. Mosen rummer også Danmarks mest sjældne fisk; dyndsmerlingen, som EU LIFE projektet også har skabt bedre vilkår for. Midt imellem Åbenrå og Flensborg ligger Søgård Mose på 17 ha. Det er en nedbrudt højmose med kantskov af især birk. Søgård Mose er en typisk hedemose, hvor jordener ret sandet. Øverst ligger et tykt lag af tørvemosser. Når de nedre dele af sphagnumplanten dør, nedbrydes de meget langsomt. Det meste bevares nu som sur, næringsfattig tørv. I Råbjerg Mose i Nordjylland har Fugleværnfonden et meget lille reservat på blot en ½ ha. Det ligger som en del af den store Råbjerg mose. I alle tre reservater kan man glæde sig over traner, der kommer forbi, men blot Sølsted Mose er stor nok til at rumme ynglende traner. De har brug for stor og uforstyrret natur. I Råbjerg Mose er der en del ynglende traner, men det er dog ikke så vidt vides på Fugleværnsfondens lille matrikel.

FUGLENE I HØJMOSER
Blandt ornitologer er højmoser måske ikke den mest søgte naturtype. Der er nemlig ikke så mange fuglearter, som alene findes her, og ynglefugletætheden er generelt ret lav på selve højmosen. Men der er nu ganske meget at komme efter. Højmoser er stort set uden træer og buske er ofte lidt fattige på antal fuglearter, men man kan være heldig at opleve arter som trane, mosehornugle, hede- og rørhøg, dobbeltbekkasin, plettet rørvagtel eller atlingand. Højmoser er ikke alene åbne tørvemoseflader, men rummer også en lagg-zone og sine steder også inde på fladerne skovbevokset mose. I Sølsted Mose er der endda flere naturtyper endnu og fuglemangfoldigheden er stor, fx i 2015 var der i Sølsted Mose mindst 60 forskellige fuglearter, som ynglede med alt i alt over 375 par. F.eks. sydlig. blåhals, pungmejse, rødrygget tornskade, stor tornskade, sortstrubet bynkefugl, flere par rørdrum, vibe, krikand og mange andre.

Selvom selve højmosen generelt er fattig på arter, ser man tit en stor artsrigdom samlet omkring et større naturområde med højmose, fordi de rummer så mange gradienter; fra næringsrigt i det omkringliggende land til meget næringsfattigt, fra vådt og tidvist vådt til tørt, fra surt til neutralt, fra vindblæst til læ og fra lysåben til skygge i lagg-zonen og i skovbevoksede højere dele inde på mosefladen. I krydsfelterne og i overgangene imellem de forskellige gradienter er der unikke forhold for forskellige arter med forskellige tilpasninger, dermed opstår høj artsrigdom. Ved en 24 timers undersøgelse (en bioblitz) med over 20 forskellige natureksperter fandt man i Sølsted Mose mere end 300 nye arter i mosen. Sølsted Mose er dermed oppe i toppen af listen af artsrige lokaliteter i Danmark med 859 kendte arter, og der er nok flere endnu derude.

HVORFOR NATURGENOPRETNING
Man behøver ikke gøre så meget ved en højmose, den burde kunne passe sig selv. Men i randzonerne og undervejs til en genoprettet højmose skal opvæksten af træer og buske holdes i ave, indtil der er vand nok, og tørvemosserne får overtag. I dag er højmoser og andre følsomme næringsfattige naturområder dog desværre udfordret af, at der kommer to til fire gange så meget næringsstof som for hundrede år siden ind med vind og nedbør. Det kommer primært fra landbrug, men også fra trafik og industri og i ofte i større mængder end disse næringsfattige moser kan tåle. Denne forurening forårsager en kraftig acceleration i mosernes udvikling imod skovbevokset mose. Højmosen forsvinder så som naturtype, hvis vi ikke aktivt fjerner træer og buske.

Fugleværnsfonden har valgt at få afgræsset Sølsted og Søgård Moser for at kunne kontrollere opvæksten af træer og buske bedre. Men efterrydninger er også et tilbagevendende behov. Fra år til andet må vi ud og rydde lidt træ- og buskopvækst på mosefladerne, for kvæg og geder kan ikke alene klare at holde træer og buske nede. Ad åre, når Sølsted mose har fundet sit nye leje, og tørvemosserne får fat, trækkes afgræsningen med gallowaykvæg og geder efterhånden tilbage til nogle af kanterne og arealer uden for selv højmosen. Allerede nu venter dejlige fugle- og naturoplevelser derude. Husk gummistøvlerne.

Søren Ring er biolog i Fugleværnsfonden og står for naturforvaltning og overvågning på fondens reservater. Dette er den femte artikel i serien om at ”dyrke fugle” i forskellige naturtyper. De tidligere artikler er bragt i Fugle og Natur nr. 4-2014, nr. 1 og 4-2015 og nr. 2-2016.

Denne artikel er blevet bragt i DOF's medlemsblad Fugle & Natur, nr. 4-2016.

Tryk her for at læse om medlemsbladet Fugle & Natur



 

Information