Gå til Dansk Ornitologisk Forening hjemmeside
Home
Fugleværnsfonden
Fuglereservater
Naturvejledning
Vi har brug for dig

 
Fuglereservat Tryggelev Nor, Sydlangeland

Adresse: Stenbækvej 6, 5932 Humble/ Østersøvej 15, 5932 Humble/
Nørreballevej 2, 5932 Humble
N: 6072909 E:606804 (UTM 32 ETRS89)

 

Nørreballe Nors designer indstillet til "Årets Fynbo"

Se billedreportage om Danmarks første fiskeørneplatform!


Nørreballe Nor med Tryggelev- og Salme Nor nærmest havet.
 

Størrelse: 180 hektar (Erhvervet fra 1975 til 2004) Reservatet består af de tre lagunesøer Tryggelev Nor, Salme Nor og Nørreballe Nor.

Naturtyper: Sø/brakvandslagune, rørskov, strandeng, overdrev og krat.

Faciliteter for besøgende: Plancheudstilling, 5 km. naturstier, to observationsskjul.

At komme dertil: Nørreballe Nor finder du ved at dreje mod Ristinge i byen Humble. I landsbyen Hesselbjerg drejes til venstre ad Nørreballevej. Efter ca. 300 m. finder du en p-plads med informationstavler på højre hånd. Ca. en km længere fremme finder du en p-plads i højre vejside. Her kan du parkere og gå ad markvejen ned til søen. Stien er ca. 2 km lang og krydser Nørreballe Nor på 2 steder (broer). Der er mange gode muligheder for at nyde landskabet og fuglene undervejs. Stien slutter ved det gamle pumpehus, og man er nødt til at returnere af samme sti til udgangspunktet.
Tryggelev Nor som ligger umiddelbart vest for Nørreballe Nor, kan nås fra syd eller nord. Der er p-pladser begge steder. Se nedenstående kort.

Du kan downloade turfolder med kort her / Download site brochure with map here

Dansk:
Ydersider - inderside

English:
Frontpage - backpage

Deutsch:
Frontpage - backpage


Bedste årstid for besøg: Hele året. Tryggelev Nor er med sin mosaik af vandflader, rørskov, mudderflader, strandeng og krat Fugleværnsfondens artsrigeste reservat, og der vil være oplevelser at hente på alle årstider.
 

God tur - og nyd fuglene
I Tryggelev Nor-reservatet skal fuglene have fred og ro. Færdsel er derfor kun tilladt på stier og veje. Hunde skal holdes i snor (uanset hundens race og størrelse!) Bemærk venligst: Trygelev Nor og Salme Nor kan kun nås ad vejene fra nord og syd (ikke fra øst).

Fuglelivet opleves bedst fra:

- De to observations-skjul i Tryggelev Nor og Salme Nor (med farvetavler om fuglene).

- Stien, der fører fra P-pladsen gennem området til skjulet i Tryggelev Nor.

- Stien langs kysten.

- Stendyssen ved p-pladsen i Nørreballe Nor
- Naturstien i Nørreballe Nor

Husk også at se plancheudstillingen i nichen ved det lille bjælkehus (v. P-pladsen ved Tryggelev Nor).


Det genskabte Nørreballe Nor med kunstige øer, april 2005. Foto: Allan Østergaard.


Stien i Nørreballe Nor. Foto: Helle Hjorth. 

Se film om isbådssejlads på Nørreballe Nor 2010!



 

Når du besøger Tryggelev Nor, så kik også ind her:

 

Fredfyldt B&B på
kanten af Langeland


Natur og økologisk landbrug på Skovsgård

 

Delikatesser og brugskunst i kostalden


Prima Landøl fra Refsvindinge

 


Klik for stort kort


Geocaching i Nørreballe Nor
 

Nørreballe Nor
- en sø genopstår.

Se billedgalleriet.