Gå til Dansk Ornitologisk Forening hjemmeside
Home
Fugleværnsfonden
Fuglereservater
Naturvejledning
Vi har brug for dig

 
Nakskov Indrefjord, Vestlolland

Adresse: Regnspovevej, 4900 Nakskov
N: 6077098 E:638316 (UTM 32 ETRS89)

 


Nakskov Indrefjord er et dejligt stykke bynært natur. Foto: Helle Hjorth
 

Størrelse: 10 hektar. (Erhvervet i 1987). Fugleværnsfondens areal ligger i den sydlige del af Indrefjorden, der nu må betragtes som en sø.

Naturtype: Rørskov og lavvandet sø. Søens miljøtilstand er forbedret de senere år, hvilket kan aflæses på antallet af ynglefugle.

At komme dertil: Rute 291 passerer tæt forbi søens nordøstlige del. Ved krydset Højevej - Rødbyvej er der mulighed for parkering. Herfra fører en sti ind til søen. 

Faciliteter for besøgende: Ingen, men området overskues fint fra stien eller fra dæmningen omkring søen.

Bedste årstid for besøg: Forår, efterår og vinter.

Ynglefugle: Blishønen er talrigeste ynglefugl med omkring 30 par. Dernæst følger toppet lappe-dykker (20-25 par), grønbenet rørhøne (5-10 par), knopsvane (8 par) og vandrikse (mindst 4 par). I de senere år har lille lappedykker og knarand ynglet i søen, ligesom rørhøgen er repræsenteret med hele 2 par. Blandt småfuglene kan nævnes rørspurv og skægmejse.

Rastende fugle: Mange andefugle benytter Nakskov Indrefjord som dagrasteplads. De søger føde i Nakskov Fjord om natten og hviler i Indrefjorden om dagen. Troldanden ses således talrigt vinteren igennem, men også taffeland og krikand optræder i pæne tal.

I træktiden lægger fiskeørnen af og til vejen forbi, ligesom den store skallesluger ses i kortere perioder.

 Troldand. Foto: Jes Dietrich 

 


En forårsdag ved Nakskov Indrefjord. Foto: Helle Hjorth


 

Når du besøger
Nakskov Indrefjord
,
så kik også ind her:

 

Stilfuldt afslappet B&B
i en gemt afkrog


Lollands bedste gårdbutikker