Stormengene kalder: Højsæson for vadefugle
lørdag 19. august 2017 kl. 10:00 - ca. 14:00

Vadefugletrækket er i fuld gang, så der venter os fugle i tusindvis, når vi tager en gåtur ved Stormengene på sydspidsen af Rømø. Måske hele Danmarks bestand af hvidbrystede præstekraver. Vi kan også være heldige at se nogle af verdens bedste flyvere, ternerne, samt spændende småfugle, der raster i krattene.
Inde på engene er blomstringen af den smukke klokkeensian på sit højeste, mens mange andre planter lyser op med deres farvestrålende blomster. Vi regner med at være færdige kl. 13-14.


Mødested: P-plads for enden af Stormengevej/Rimmevej ved Stormengene.

Turleder: Jan Ravnborg.

Reservat: læs mere om Stormengene her