Sommer: Ellesumpen er meget artsrig. På de gamle stubbe, elletrunterne, vokser mos og bregner, og i selve sumpen lever myriader af smådyr, som danner fødegrundlag for fugle og padder. Vasernes mange snoge nyder godt af de mange frøer, som lever i de vandfyldte grøfter og tørvegrave. Download sommerfolderen som pdf-fil

Efterår: September og oktober er efterårets store trækmåneder. Er man heldig, kan man opleve fiskeørnen styrtdykke mod vandfladen fra 20-30 meters højde i håb om en friskfanget fisk fra Furesøen eller en af småsøerne i området. I oktober er bærbuskene i Vaserne fyldt med flokke af drosler, som fx vindrossel, solsort og sjagger. De har travlt med at få sul på kroppen og er ofte nemme at komme tæt på. Download efterårsfolderen som pdf-fil

Vinter: I Furesøen overvintrer hvert år et stort antal andefugle, især mange troldænder. Hvinand, taffeland og stor skallesluger er andre vintergæster i søen. I løbet af vinterhalvåret møder man tit små flokke af mejser, som i løbet af dagen afsøger ellesumpen for føde. En sådan flok består som regel af flere mejsearter - her i Vaserne ofte af musvitter, blåmejser og enkelte sumpmejser. Undertiden har flokken en træløber på slæb. Man kalder sådanne blandede mejseflokke for ”mejsetog”. Download vinterfolderen som pdf-fil


Vandplanten Frøbid i Vaserne. Foto: Allan Gudio Nielsen.

Fra eng til elleskov
Som i resten af Danmark, har landskabet omkring Vaserne skiftet karakter alt efter menneskets udnyttelse af naturen. For 50 år siden var området mere åbent og mindre tilgroet end nu. Hvor der nu er ellesump og krat, var der mark og eng. På engene græssede bøndernes kreaturer og der blev slået hø. Kun på de sumpede områder langs Furesøens bredder, voksede der pil- og ellekrat. Her hentede bønderne brænde og tømmer til den daglige husholdning og gærdsel til indhegning af marker og kreaturer. Datidens karakterfugle i Vaserne var stork,dobbeltbekkasin og vibe.

I slutningen af 1940erne blev Bistrup og omegn udstykket til sommerhusgrunde, og efterhånden voksede Bistrup by op. Krigens tørvegravning, som er årsag til Vasernes mange små og store søer, ophørte helt - det samme gjorde kreaturafgræsningen. Snart groede engene til i pilekrat og ellesump. I 1946-47 blev Vaserne fredet og området blev nu kun udnyttet til rekreative formål, og et net af stier blev anlagt. Med pilekrattet og ellesumpen fulgte også nye fugle til området. Nattergalen var en af dem, og Vaserne blev hurtigt københavnernes foretrukne mål for den årlige nattergaletur.