Download Fugleværnsfondens plejeplan
for Vaserne 2008 - 2013

Naturpleje i Vaserne
I 1987 udarbejdede det daværende Hovedstadsråd en plejeplan for Vaserne. Målet for plejeplanen er bl.a.: ”at genskabe og fastholde et varieret landskab med såvel åbne områder som skov- og kratbevoksede partier”. Foreløbig har Frederiksborg Amt udført en rydning på de tørre arealer og græsningsfoldene er blevet udvidet, så større områder kan afgræsses og kæmpe-bjørnekloen holdes i ave. Desuden er publikums adgang til Vasernes natur blevet væsentlig forbedret. Bl.a. er der opført et fugletårn ved Store Kalv. På Fugleværnsfondens areal bliver bjørnekloen også bekæmpet, men ellers får områder med sumpskov og gammel løvskov lov til at passe sig selv. Gamle og døde træer skal have lov til at stå eller falde, som de vil. På den måde sikres levevilkårene for vore hulrugende fugle, insekter og svampe, som ellers ikke har meget plads i det moderne danske skovbrug. Kun i mindre omfang vil der blive foretaget pleje ud fra publikumsmæssige og æstetiske hensyn.


Afgræsning er et vigtigt element i naturplejen. Foto: Allan Gudio Nielsen.

Hippiernes Bo Bedre plante
Kæmpe-Bjørnekloen stammer fra halvøen Krim i Sortehavet. Planten blev indført her til landet i midten af 1800-tallet som prydplante. Siden har planten forvildet sig ud i den danske natur, hvor den har spredt sig med stor hast. Især i 1960erne gik det stærkt. Dengang var det på mode at pynte hjemmet med den tørre blomsterstand, som ofte blev hjembragt på bilernes tagbagagebærer. Da én plante kan sætte op til 50.000 frø, er det ikke så underligt, at planten bredte sig nærmest eksplosivt langs veje og på udyrkede områder i den periode. I Vaserne bekæmpes kæmpe-bjørneklo ved hjælp af fåregræsning og håndkraft. Det er en lang og sej kamp, for når planten først har fået fat, er den svær at komme til livs. Én plante kan bære op til 50.000 frø, som kan overleve i jorden i op til 10 år.