Sivhytter til skægmejsen
Byg en sivhytte til Skægmejsen
Af naturvejleder Allan Gudio Nielsen
Besøger
man Fugleværnsområdet, Tryggelev Nor på Sydlangeland, vil man sikkert
undre sig over en række små sivhytter af vissent tagrør, placeret på
pæle ude i mellem norets mange tagrør. Det er hverken alfer eller
nisser som har været på spil, men Tryggelev Nors lokale arbejdsgruppe
der mellem de mange gøremål, såsom rydning af krat og slåning af
tagrør, også har haft tid til at opsætte sivhytter til en af rørskovens
smukkeste beboere, Skægmejsen.
Ideen med at bygge kunstige reder til skægmejser
stammer oprindeligt fra Frankrig og England. Her er rederne primært
blevet opsat for at øge ynglesuccesen. Det håber Fugleværnsfonden
naturligvis også vil ske ved Tryggelev Nor, men rederne fungerer
desuden som en del af formidlingen i Tryggelev Nor. Ved at placere
nogle af rederne så de kan ses fra stien og skjulet, håber vi, at endnu
flere gæster vil få mulighed for at studere disse smukke kanelfarvede
fugle, som man så ofte hører, men sjældent ser.

Skægmejsens sivhytte. Foto: Allan Østergaard
Sådan bygges en ”Skægmejse-wigwam”
Skulle
man få lyst til at bygge en ”skægmejse-wigwam” er det ikke særlig
svært. I England bruger man et bundt tagrør af ca. 70 cms længde, som
vrides til det ligner et stort indpakket bolche. For at bevare
bolchefaconen bindes der en snor eller ståltråd stramt om begge ender.
Derefter tvinges en pæl op igennem reden således at reden sidder solidt
fast på stolpen. Til slut udvides indgangen og hulrummet omkring selve
stolpen - og reden fores med lidt hø eller vissent tagrør.
Skægmejserederne
ved Tryggelev Nor er ekstra fine, da de hviler på et lille trægulv, så
de kommende skægmejseunger kan ligge trygt og godt. I gulvplankernes
sider er der små søm som bruges til at fastholde tagrørene, der bindes
fast uden om selve stolpen.
Sådan bygges en sivhytte - se billederne...
Redens placering
Erfaringer
fra England viser, at det er vigtigt at placere reden i tæt rørskov og
der skal altid være åbent vand under rederne. Selve reden placeres på
stolpen så der kun er 10–30 cm ned til vandspejlet (reden her på siden
er sat lidt for højt). Desuden bør rederne opsættes i februar eller
marts måned. Da Skægmejsen ofte yngler i små kolonier kan man med
fordel placere flere reder tæt på hinanden, f.eks. 5-8 reder inden for
et areal på 10 x 10 meter. Det en god ide at opsætte flere reder spredt
i rørskoven, da skægmejserne gerne flytter til nye rørskovsområder når
årets andet kuld skal sættes i verden.
Se billederne fra England

Den smukke skægmejse. Foto: Preben Berg
Oplev selv skægmejsen
Skægmejsen er en forholdsvis
nyindvandret ynglefugl i Danmark. Det første ynglefund blev gjort i
1966 og stammer fra Sønderjylland. Herfra har arten spredt sig over det
meste af landet. Begge køn er kanelbrune med lange haler. Hannen kendes
fra hunnen på sit smukke dueblå hoved og de to lange sorte
fjermustacher. Skægmejsen lever hovedsageligt af insekter om sommeren
og skifter til tagrørsfrø om vinteren. De fleste skægmejser er
standfugle, men undertiden udvandrer en lokal skægmejsebestand og kan
derved kolonisere nye yngleområder.
Kender
man ikke skægmejsens lidt metalliske kald overser man den let. Der er
dog gode muligheder for at opleve rørskovens ”lille kineser” i
Tryggelev Nor, bl.a. ved den lille dæmning mellem Tryggelev Nor og
Salme Nor kan man ofte komme helt tæt på Skægmejserne. Det er også
herfra man kan se nogle af de opsatte reder.
Mere info kan fås hos DOF/Fugleværnsfondens naturvejleder
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.




