Natur, sundhed og motion. Travetur til Saksfjed/Hyllekrog
onsdag 28. december 2016 kl. 10:00 - ca. 14:00

Et tilbud om en travetur ovenpå al julemaden for dem, der vil kombinere motion med naturoplevelser. Fra Drummeholm ved foden af Hyllekrog går vi ud til Ninas Hus, hvor vi holder frokost. Derefter besøger vi Naturstyrelsens udstilling i det gamle fyrtårn, hvor der er en fantastisk udsigt over området. Der er mulighed for at se forskellige vinterfugle, såsom bjergirisk og snespurv, og er vi heldige, er der måske også en mosehornugle. Havørn plejer der altid at være.
Bemærk: Turlængde i alt til fyret og retur ca. 7,5 km (til spidsen og retur godt 11 km), så husk lidt proviant.

Deltagergebyr: 20 kr. pr. voksen


Mødested: P-pladsen ved foden af Hyllekrogtangen, for enden af Lyttesholmvej, 4970 Rødby (øst for sommerhusene)

Turleder: Naturvejleder Uffe Nielsen

Reservat: læs mere om Hyllekrog-Saksfjed her