Ravnstrup Sø - fuglestemmeaften for trænede såvel som nybegyndere
mandag 28. april 2014 kl. 19:00 - 21:00

Fuglestemmer skal høres i naturen – ellers lærer man dem aldrig. Denne – og tre mandagsaftner i maj – går vi turen ud til det fjerneste fugleskjul ved søens bred og tilbage igen, mens vi igen og igen repeterer de mange fuglestemmer, der lyder fra rørskov, pilekrat og løvskov – eller fra de omkransende marker og enge. I løbet af foråret bliver der chance for at få de første halvt hundrede fuglestemmer ind under huden.

Turen gentages den 5/5, 12/5 og 19/5.

Mødested: p-pladsen v. Ålehusvej (ved indkørslen til nr. 12). Ålehusvej er beliggende to kilometer vest for Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og er en sidevej til Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet til søen.

Turleder: Henrik Weidling og naturvejleder Allan Gudio Nielsen

Reservat: læs mere om Ravnstrup Sø her