Tur til Hyllekrog
søndag 28. februar 2016 kl. 10:00 - ca. 14:00

I samarbejde med lodsejerne, Fugleværnsfonden og Naturstyrelsen Storstrøm arrangerer naturvejledningen i Lolland Kommune og Lyttesholm Naturcenter en tur til Hyllekrog. inden tangen lukkes for offentligheden i ynglesæsonen.

Hyllekrog lokker med sine åbne vidder, havet og den friske luft, men derudover byder turen også på en udstilling i Hyllekrog Fyrtårn og naturvejleder Uffe Nielsen fortæller blandt meget andet om Fugleværnsfondens plejeplaner for området. Til frokost er der stop ved det gamle fiskerhus ’Ninas Hus’, og der bliver selvfølgelig rig mulighed for at opleve Hyllekrogs vintergæster som bjergirisk og snespurv, og hør – hvis du er heldig – årets første sanglærker!

Bemærk: Husk proviant og varm påklædning. Turlængde i alt til fyret og retur er ca. 7,5 km (til spidsen og retur godt 11 km).

Deltagergebyr: 20 kr. pr. voksen

Arrangør: Naturvejledningen i Lolland Kommune i samarbejde med Fugleværnsfonden, Naturstyrelsen Storstrøm og Lyttesholm Naturcenter.




Mødested: P-pladsen ved foden af Hyllekrogtangen, for enden af Lyttesholmvej, 4970 Rødby (øst for sommerhusene)

Turleder: Naturvejleder Uffe Nielsen

Reservat: læs mere om Hyllekrog-Saksfjed her