Stormengene kalder: Højsæson for vadefugle
lørdag 13. august 2016 kl. 08:00 - ca. 11:00

Vadefugletrækket er i fuld gang, så der venter os fugle i tusindvis, når vi op til højvande tager en gåtur ved Stormengene på sydspidsen af Rømø. Vi kan også være heldige at se spændende småfugle, der raster i krattene.
Inde på engene kulminerer blomstringen af den smukke klokkeensian, mens mange andre planter lyser op med deres farvestrålende blomster. De smukke strandengsplanter får også opmærksomhed.
Medbring gerne kaffe/te.



Mødested: P-pladsen for enden af Stormengevej/Rimmevej ved Stormengene

Turleder: Jan Ravnborg

Reservat: læs mere om Stormengene her