Naturen på reservaterne - Fugle

Læs også om:
Planterne
Padder og krybdyr

Fugle

Stor Kobbersneppe

Den store kobbersneppe er en af vores flotteste vadefugle og den er symbolet for Fugleværnsfondens arbejde omkring beskyttelsen af engene på Nyord. Den kendes på sit lange, lige næb, sine hvide vingebånd og sorte, brede endebånd på halen. Kobbersnepperne er kobberrøde, men dette kan dog variere meget. Det er hannerne som i yngletiden har den stærkeste kobberfarve.

I yngletiden er kobbersneppen meget synlig. Hannen lokker hunner til ved at flyve højt over territoriet mens den flakser med vingerne på en ganske særlig måde. Den slutter sin opvisning af med at lande midt i sit territorie efter et drabeligt lodret dyk.

Hvordan kan jeg se den?
Du kan opleve den store kobbersneppe på reservatet ved Nyord. Fra midt i marts til midt i juni er der omkring 13 par kobbersnepper på engene i nærheden af fugletårnet. Her kan du opleve kobbersneppens fantastiske luftakrobatik og nyde den meget smukke fugl

Projekt stor kobbersneppe
For at gøre forholdene for kobbersneppen endnu bedre, arbejder Fugleværnsfonden for at forbedre forholdene for kobbersneppen på Nyord.
Projektet arbejder med følgende aktiviteter:

- Øget høslæt
- En mere varieret afgræsning
- Afgræsning af fugtige overgangszoner (strandfolde)

Du kan støtte projekt stor kobbersneppe ved at indbetale et beløb på Fugleværnsfondens girokonto: 509 4232

Rødben

Rødben er en lille brun vadefugl, med lange rødorange ben og et langt lige næb. På bagsiden af vingerne ses et meget tydeligt hvidt bånd. Stemmen er et blødt "dy dy". Rødben er i yngletiden let synlige. Den sidder gerne på en pæl og kommer man for tæt på ungerne, flyver den højt fløjtende ved siden af. Uden for ynglesæsonen holder rødben til på lavvandede områder og på mudderflader/sandbanker.

Hvordan kan jeg se den?
Det mest sikre tidspunkt at se rødben er i yngletiden (april-juni). På Nyord vil man med sikkerhed kunne opleve rødben fra fugletårnet og ofte ses de på pæle langs vejen, som fører hen over engene. Bliv i bilen, så flyver fuglene ikke væk. Også på stormengene og ved Bøjden Nor er der meget fin mulighed for at opleve rødben. 

Rørdrum

Rørdrummen er en mester i camouflage. Farven er lys sandfarvet eller rettere tagrør-farvet. Rørdrummen lever nemlig hele sit liv i rørskoven. Her har den sin rede, men det er også her den fanger sin føde (ål, fisk, insekter, frøer). Den er næsten usynlig i rørskoven, godt skjult for sine fjender og umulig at se for sit bytte. Stemmen er dog anderledes i iørefaldende. I forårsnatten lyder hannens dybe basstemme fra rørskoven: drum,,,,drum. Det lyder næsten, som når man puster dybt i en flaske. Rørdrummen kan høres op til 5 km væk, og det er faktisk rekord i fugleverdenen.

Hvordan kan jeg se den?
Man er meget heldig, hvis man får rørdrummen at se. Den holder til i store rørskove. Der findes rørdrum ved Tryggelev Nor, Gundsømagle Sø, Barup Sø og Gulstav Mose. Det er lettest at få rørdrummen at se i juni og juli måned, hvor forældrefuglene er på jagt efter føde til ungerne. I denne periode flyver de meget rundt fra et sted til et andet. Det bedste sted at se rørdrum er ved Gulstav Mose.

Dobbeltbekkasin

Dobbeltbekkasinen kendes bedst på sin brune camouflagefarve og sit meget lange næb. På ynglepladsen kan man endvidere kende bekkasinen på sin specielle territorieflugt, hvor den flyver højt over området og ved styrtdyk udsender en brægende (klaprende) lyd fra de vibrerende halefjer.

Hvordan kan jeg se den?
Dobbeltbekkasin yngler hyppigst i enge eller moser. I Sølsted Mose og Søgård Mose er der en god bestand af Dobbeltbekkasin. Her kan man i april/maj opleve den specielle territorieflugt. Uden for yngletiden holder dobbeltbekkasinen til på mudrede og lavvandede steder. Tryggelev Nor og Bøjden Nor er gode steder at iagttage dobbeltbekkasiner under trækket.

Vibe

Viben kendes på sin kontrastrige sorte og hvide dragt. Den har som de fleste andre vadefugle lange ben. Næbbet er dog kort, og på hovedet bærer viben en fjertop. Viben ynder åbne områder, hvor fuglen bevæger sig i små ryk, 5 skridt af gangen. Viben ses uden for yngletiden næsten altid i flokke med få fugle og helt op til flere hundrede. Når viben flyver foregår det langsomt og i en flagrende flugt. Dette gælder dog ikke i yngletiden, hvor hannen laver fantastiske flyveopvisninger med rul og dyk over territoriet på engen. Det er ægte luftakrobatik.

Hvordan kan jeg se den?
Viben var tidligere en almindelig fugl i det danske landskab. I dag findes den stort set kun på enge ved søer og åer samt på strandenge ved kysten. Der findes ynglende viber på næsten alle Fugleværnsfondens reservater. Flest på Nyord, men også Tryggelev Nor, Agerø, Stormengene og Bøjden Nor huser pæne bestande. Disse områder huser også flokke af viber i træk-tiden. Feb-mar og aug-okt. I milde vintre overvintrer viben, og da er Nyord et sikkert sted at se "vinter-viber".
 

Grågås

Grågåsen lever i vådområder, hvor der er en kombination af eng, vand og rørskov. Den søger sin føde, som er græs, på engen men bruger rørskovens ufremkommelighed til at gemme reden i. Har den brug for et hvil, kan den finde fred ude på vandet. Den kendes ud over sin grå farve på sine lyserøde ben, orange næb og meget lyse forkanter på vingerne, når den flyver. Grågåsen optræder næsten altid i flok. Dette gælder dog ikke i yngletiden, hvor arten optræder som par, altså to og to. Når ungerne er klækket samles de ynglende gæs i flokke, hvor de sammen passer på ungerne.

Hvordan kan jeg se den?
Hvor der er græs er der gæs! På Nyord og Tryggelev Nor kan man uden for yngletiden se de største flokke af grågæs. De græsser på engene og på de omkringliggende marker. I yngletiden feb-juni er Tryggelev Nor det bedste sted at se grågæs. Her er der netop en god variation mellem, eng (føde), rørskov (rede) og vand (fred og ro). Grågåsen er en af vores tidligste ynglefugle, så allerede i starten af april ses de første unger.

Lysbuget knortegås

Den lysbugede knortegås findes kun i Danmark på træk og i forbindelse med overvintring. Den yngler på Svalbard og i det nordøstlige Grønland, og bruger Danmark som optankningssted i forbindelse med det utroligt lange træk til yngleområderne. Det er en lille gås med et mørkt hoved og hals. På siden af halsen har den et lille hvidt felt. Bugen er lys vatret. Den kendes fra sin nære slægtning den mørkbugede knortegås, på en meget lysere underside.

Hvordan kan jeg se den?
Det absolut bedste sted at se lysbugede knortegæs i Danmark er på reservatet ved Agerø. Her opholder knortegåsen sig fra november og til slutningen af maj. I vinter- og de tidlige forårsmåneder spiser gæssene ålegræs i de lavvandede områder i Limfjorden. Tættere på afrejsetids-punktet græsser ca. 5000 gæs på Agerøs strandenge, hvor de energifyldte græsspirer er med til at opbygge det fedtdepot, som er brændstof på rejsen samt energi til den første tid i det barske arktiske klima. I den periode gæssene er på Agerø tager de 1800 gr. på til ca. 3000 gr. Ved ankomsten til de arktisk ynglepladser vejer fuglen kun ca. 1600 gr. På vejen har den altså brugt 1400 gr. ren naturbrændstof i form af Agerø-græs.