Foto: Stig Damkjær Olesen

Høslæt ved Gundsømagle Sø
Høenge er attraktive for mange fugle. Flere vadefuglearter trives i områder med hødrift. Om foråret fremstår de med kort græs og er gode yngleområder. Senere er vegetationen højere, og så kan fuglene bruge høområderne til at skjule ungerne i det høje græs. Kreaturerne kommer desuden sent ud i de områder, hvor der skal høstes hø, og vadefuglene, som placerer reden på jorden, behøver ikke frygte kreaturernes trampen.

Efter at den frivillige arbejdsgruppe ved Gundsømagle Sø i et par vintre har ryddet krat ved søen, opstod der en mulighed for at genskabe et lille stykke af de udstrakte enge, der engang omkransede søen. Disse enge hørte engang med til Sjællands bedste storkeområde. Siden har dræning, forurening og opdyrkning ødelagt storkens landskab. Græsset på en høeng er forholdsvis åbent og i forbindelse med høstarbejdet blottes blandt andet storkens føde, nemlig frøer, mus og insekter.

Storkens tilbagegang hænger tæt sammen med ophøret af høproduktionen i Danmark. Det råder den frivillige arbejdsgruppe i Gundsømagle Sø bod på. De har nu i over 15 år foretaget høslæt på engene, til glæde for masser af sårbare fuglearter, som trives og finder føde i den lysåbne natur, som høslættet frembringer. Og hvem ved - måske til glæde for storken en dag.

fuglenesfristeder