Foto: strandskade af Peter Marczak
Fugleliv hele året
På trods af at strandengene ved Nivå Bugt ikke tiltrækker så mange arter af ynglefugle, udgør de året rundt en vigtig rasteplads for tusinder af fugle, der enten overvintrer eller er på vej nord- eller sydpå. Vadefuglene trækker mod syd allerede fra juni måned og nogle måneder frem. De bruger Nivå Bugt til at tanke op på den lange vej. Tidligt på foråret kommer de tilbage på vej mod de nordlige ynglepladser. Er man heldig kan man også få åens blå lyn at se: isfuglen yngler i Nivå-området og ses året rundt både langs kysten og i lergravene lidt inde i landet.
Om foråret kan man også opleve rovfugletræk, på dage hvor vinden kommer fra sydlige til nordvestlige retninger. Fiskeørn og rørhøg ses ofte raste ved strandengene i kortere eller længere tid. Mange forskellige arter kan ses allerede fra marts, men musvågen er foråret igennem den rovfugleart, man oftest oplever på trækket. I sidste halvdel af marts og i starten af april kan man opleve trækkende traner på deres træk nordover. Man vil næsten med garanti kunne se og høre højrøstede strandskader i det lave vand og på stenmolen. I rørskoven synger rørspurven ofte fra toppen af et tagrør. I maj får den følgeskab af rørsangeren, hvis rede gøgen gerne placerer sine æg i.
Om sommeren kan man opleve forskellige arter vadefugle, der søger føde i vandkanten eller i opskyllet på stranden. Rødben, almindelig ryle og strandskade er blandt de almindelige arter, men også islandsk ryle, stenvender og lille koppersneppe ses jævnligt. Ederfugl og terner præger også fuglelivet ved Nivå Bugt.
Om efteråret ses flokke af pibeand, knortegås og viber.
Om vinteren kan man være heldig at opleve den smukke stor tornskade i det åbne landskab ved Nivå Bugt. Fjeldvågen er en fast vintergæst ved Nivå Bugt. Snespurven er en anden af vinterens gæster på strandengene. Flokke af bjergirisk ses søge efter ukrudtsfrø på strandengen, mens skærpiberen finder sin føde i opskyllet lands stranden. Oplever man en lys ugle på en kold vinterdag, er det højst sandsynligt en mosehornugle. Der ses store flokke af troldand, hvinand, gravand, sangsvane, canadagås, skarv og toppet lappedykker. Især antallet af sidstnævnte kan være imponerende, og med op til 1000-1600 rastende fugle årligt er lokaliteten formentlig en af de vigtigste for toppet lappedykker herhjemme.