søndag 14. oktober 2018

Succesen fortsætter på Nyord

De seneste 4 år har vist stor fremgang for vadefugle som vibe, rødben og klyde i Fugleværnsfondens naturreservat Nyord Enge på Møn. Nu udvider vi med yderligere 18,6 hektar.

Den 29. august gik købet af 18,6 hektar på Nyord Enge igennem, hvormed naturreservatet bliver Fugleværnsfondens største på i alt knapt 205 hektar.

Det udvidede areal skal bruges til at fortsætte den naturforvaltning for fugle, som Fugleværnsfonden igennem Græsningslauget Nyord Strandenge hidtil har fokuseret på: afgræsning med kødkvæg, høslæt, målrettede rydninger og regulering af ræv.

Den målrettede forvaltning af området har de seneste år betydet en meget markant fremgang for blandt andet vibe, rødben og klyde. Viberne er fx gået frem med en faktor 10, og rødben med en faktor 3,7 over de sidste fem år (se også grafen ude i højre spalte).

I Fugleværnsfonden glæder man sig til at fortsætte det succesfulde arbejde med at skabe endnu bedre forhold for vade- og engfuglene på Nyord Enge.



 

fuglenesfristeder

Information
Relaterede reservater:
 - Nyord Enge

Relaterede nyheder
 - Vilde vibetal for Nyord

Relaterede links
 - Seneste ynglefuglerapport Nyord Enge 2018