fredag 29. maj 2009

Fuglereservat får økobase til skolebørn

Med en flot donation fra Skov- og Naturstyrelsens pulje for Lokale Miljøinitiativer er det blevet muligt for Fugleværnsfonden at opføre en længe savnet økobase ved Ravnstrup Sø

Ved Fugleværnsfondens reservat, Ravnstrup Sø, er der netop blevet opført en økobase (et lille aflukket skur), hvor skoleklasser efter aftale med Fugleværnsfondens naturvejleder Allan Gudio Nielsen, kan låne grej til feltundersøgelser i reservatet.
Økobasen er støttet af Skov- og Naturstyrelsens pulje for Lokale miljøinitiativer.
Fredag den 29. maj indvies økobasen af 3B fra Glumsø skole. Klassen har de sidste fire år udført en lang række naturplejetiltag og feltundersøgelser i reservatet, og har nu et sted, hvor de nemt kan hente net, luppe og andet grej til feltundersøgelser.
Også den lokale arbejdsgruppe er glade for økobasen, da et rum bliver reserveret til arbejdsgruppens redskaber.



 

fuglenesfristeder

Information
Enkelt og praktisk
Relaterede reservater:
 - Ravnstrup Sø

Relaterede nyheder
 - Slut med mudret sti ved Ravnstrup Sø