tirsdag 12. oktober 2010

Dødt træ giver liv i ørneskoven på Lolland

Fugleværnsfonden har gennemført et omfattende naturplejearbejde i skoven i Saksfjed Inddæmningen, som en vigtig etape i realiseringen af den samlede plejeplan for hele Saksfjed/Hyllekrog området. Plejen betyder flere lysninger i skoven, og mere dødt træ til svampe, insekter og spætter. Og indhegning af skoven betyder, at et samlet græsningslandskab på 90 ha er en realitet.

af biolog Søren Ferdinand Hansen

I de danske skove mangler der generelt dødt træ. Svampe og insekter nedbryder træet, og insekterne er fødekilde for andre dyr. Svampenes angreb mørner træet, så spætter og andre fugle, der ruger i huller, kan udhugge redehuller.

I skoven i Saksfjed Inddæmningen har Fugleværnsfonden derfor fældet en del træer og efterladt dem i skovbunden til naturligt henfald, så insekter og svampe kan få bedre livsvilkår. Nogle træer er bevidst blevet ”ringet”, hvilket vil sige, at barken er skåret igennem hele vejen rundt om træet. På denne måde vil et antal træer gå ud på roden, hvormed de med tiden gerne skulle blive til redetræer for spætter.

UDDØD SPÆTTE MÅSKE PÅ VEJ
Mellemflagspætten er ikke registreret som dansk ynglefugl i årtier. Den er i spredning i det nordlige Tyskland, og netop skove med mange døde træer er mellemflagspættens yndlingsområder. Særligt skove med hvidel, som har blødt ved, er foretrukne. Saksfjed skoven har alle disse ting, og da der tilmed er set en mellemflagspætte ved Rødbyhavn, er det bestemt ikke utænkeligt, at arten vil geninvandre netop til skoven i Saksfjed Inddæmningen.

PLADS TIL HAVØRNE, EGETRÆER OG DÅDYR
Naturplejen er ikke rettet mod det ynglepar af havørn, der i dette år har bygget rede i skoven. Reden er placeret i en høj poppel og af hensyn til ørnen, er de høje, gamle træer ikke omfattet af rydningsprojektet. Men skoven i Saksfjed inddæmning er ikke kun et refugie for havørnen. En stor del af Sydlollands bestand af dådyr finder også fred i skoven, hvor op til 200 dådyr står. I projektet er fældet en del træer rundt om flere smukke og markante egetræer og skabt en bred skoveng. Her vil dådyrene kunne finde hvile og føde.
Ørnene har formodentlig glæde af den store bestand af dådyr. Ganske vist kan ørnene ikke fange de levende hjorte, men skulle et dådyr dø, ja så vil det være føde for ørnene.

LOLLANDS STØRSTE KVÆGFOLD
Projektet har indhegnet skoven med kreaturhegn. Herved er der skabt sammenhæng mellem græs-ningsområder beliggende syd og nord for skoven. Kvæget kan også græsse i selve skoven. Folden er på næsten 90 ha. Det er ønsket, at køerne skal kunne græsse i området hele året igennem. Herved opnår man den effekt, at de spiser genvækst fra træer og buske om vinteren, mens de om foråret vil gnaske løs på de spæde spirer af tagrør. En så stor og afvekslende græsningsfenne er en stor sjældenhed, som vil skabe en unik variation af levesteder for dyr og planter.


Projektet er støttet af en række private fonde, ligesom Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet
via puljen ”Natur og Miljøprojekter” generøst har støttet naturplejen i Saksfjed Inddæmningen.
Yderligere oplysninger:
Søren Hansen tlf.: 33 28 38 17, e-mail: soren.hansen@dof.dk



 

fuglenesfristeder

Information