Udskriv


Foto: Allan Gudio Nielsen
Adresse: Agertoften 16, 8400 Ebeltoft
N:
 6237092 E:605987 (UTM 32 ETRS89)

Størrelse: 23,4 hektar

Generel information: Stubbe Sø er med sine 376 hektar Djurslands største sø. I 2002 blev 23,4 hektar af området nord for søen skænket til Fugleværnsfonden af arvingerne efter boghandler Petersen fra Grenaa.  

Naturtyper: Rørskov, eng, sø, hede, overdrev, kratskov og nåleskov. 

Faciliteter for besøgende: En trampesti leder dig gennem blandskov med mange småfugle. Der er opstillet en bænk til et hvil ved fuglefodringen inden turen går videre over overdrev og ned til engen og søkanten. Her findes borde og bænke til en kaffepause med udsigt over søen. Bemærk, at vejen til fuglereservatet går gennem privat skov, hvor der findes særlige regler for færdsel.

Bedste årstid for besøg: Forår og sommer samt isfrie vintre, 
men området er et besøg værd hele året. 

Hold ferie ved Stubbe Sø: På Fugleværnsfondens område ved Stubbe Sø finder du også BogPeters Hytte - et fritidshus, som kan lejes af DOF-medlemmer. Huset er på
cirka 80 m2 i ét plan og beliggende naturskønt i en lysning i skoven. 
I huset er der seks sovepladser fordelt på to rum samt køkken og bad. Der er indlagt el, og vandet kommer fra det lokale vandværk. Huset opvarmes med brændeovn og elradiatorer. Med huset som base er der mange muligheder for gode naturoplevelser, både i reservatet og de omkringliggende skove. Der er otte kilometer til Ebeltoft, seks kilometer til badestrand, og cirka 20 kilometer til Grenå. 
Læs mere om huset på https://dofoj.dk/bogpetershytte/Kun medlemmer af DOF kan leje huset. 

Det nye fugleskjul: I 2017 blev en hel ny type fugleskjul opført i naturreservatet. Der er fri adgang, med plads til tre personer ad gangen.  Husk at læse vejledningen til korrekt brug af skjulet, når I er der. Placeringen er i nærheden af infotavlen om naturreservatet. Den er markeret i folderen herunder, som også findes på stedet. Vejledning til brug af fugleskjul

Guidede ture:Fugleværnsfondens naturvejleder samt den frivillige arbejdsgruppe afholder løbende ture i reservatet, læs mere her.

Du kan downloade reservatets folder her: 

stubbefolderforsweb 2010

Sådan kommer du dertil: Der er adgang til reservatet og Stubbe Sø fra P-pladsen
på Møllebækvej ved Gravlev, 
hvorfra der er skiltet hele vejen til reservatet. Her kan du downloade kort.