Udskriv


Foto: Henrik Kisbye

Naturpleje i Vaserne
Vaserne er udpeget af EU som et NATURA 2000-område, hvis naturindhold kræver en særlig bevågenhed og indsats. 

I 1987 udarbejdede det daværende Hovedstadsråd en plejeplan for Vaserne. Det overordnede mål for plejeplanen var: ”at genskabe og fastholde et varieret landskab med såvel åbne områder som skov- og kratbevoksede partier”. I den forbindelse er der udført en rydning på de tørre arealer og græsningsfoldene er blevet udvidet, så større områder kan afgræsses og kæmpe-bjørnekloen holdes i ave. Desuden er publikums adgang til Vasernes natur blevet væsentlig forbedret. På Fugleværnsfondens forvaltningsareal bliver bjørnekloen bekæmpet, men ellers får områder med sumpskov og gammel løvskov lov til at passe sig selv. Gamle og døde træer får lov til at stå eller falde, som de vil. På den måde sikres levevilkårene for de hulerugende fugle samt for insekter og svampe, som ellers ikke har meget plads i det moderne danske skovbrug. Kun i mindre omfang vil der blive foretaget pleje ud fra publikumsmæssige og æstetiske hensyn.

Download den seneste plejeplan for Vaserne her

Fra eng til elleskov
Som i resten af Danmark har landskabet omkring Vaserne skiftet karakter. For 50 år siden var området mere åbent og mindre tilgroet end nu. Hvor der nu er ellesump og krat, var der mark og eng. På engene græssede bøndernes kreaturer og der blev slået hø. Kun på de sumpede områder langs Furesøens bredder, voksede der pil- og ellekrat. Her hentede bønderne brænde og tømmer til den daglige husholdning og gærdsel til indhegning af marker og kreaturer. Datidens karakterfugle i Vaserne var stork, dobbeltbekkasin og vibe.

I slutningen af 1940'erne blev Bistrup og omegn udstykket til sommerhusgrunde, og efterhånden voksede Bistrup by op. Krigens tørvegravning, som er årsag til Vasernes mange små og store søer, ophørte helt. Det samme gjorde kreaturafgræsningen. Snart groede engene til i pilekrat og ellesump. I 1946-47 blev Vaserne fredet. Området blev nu kun udnyttet til rekreative formål, og et net af stier blev anlagt. Med pilekrattet og ellesumpen fulgte også nye fugle. Nattergalen var en af dem, og Vaserne blev hurtigt københavnernes foretrukne mål for den årlige nattergaletur.