mandag 8. august 2011

Langt, sejt træk giver nu bonus for sønderjysk natur

Et stort naturgenopretningsprojekt er på vej i Fugleværnsfondens reservat Sølsted Mose i Sydvestjylland

I samarbejde med Tønder Kommune har Fugleværnsfonden sikret midler til at forbedre forholdene for den sjældne mosenatur i Sølsted Mose. Projektet vil øge grundvandstanden i mosen og fjerne en stor del af de træer og buske der i de seneste ca. 50 år har forvandlet mosen fra et åbent landskab til en tilgroet mose. Målet er at forsøge at genskabe en aktiv højmose.

Projektet modtager finansiering fra to private fonde og dertil en meget stor bevilling fra EU´s LIFE+ Nature and Biodiversity pulje. Sølsted Mose er dermed blandt de 64 udvalgte Europæiske naturområder, der i år modtager støtte.

For Fugleværnsfondens vedkommende har forarbejdet stået på i flere år:
- Det er en gammel drøm, der nu går i opfyldelse med projektet, siger Fugleværnsfondens formand, Martin Iversen, som understreger at projektet kun kan gennemføres takket være de meget generøse donationer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond samt 15. Juni Fonden.

- Som lodsejer er vi forpligtet til at yde en indsats både for natur og for mennesker, så vi er taknemmelige for den tillid, de to fonde viser os. Nu glæder vi os til at gennemføre projektet og til at vise resultatet frem for alle naturvenner, siger han.




 

Information
Porseskov
Kæruld og orkideer
Birk, birk, birk og mere birk..
Relaterede reservater:
 - Sølsted Mose

Relaterede nyheder
 - Danmarks sjældneste fisk genfundet i Sølsted Mose
 - Hils pÃ¥ formanden

Relaterede links
 - Hent EUs information om projektet - side 15
 - OgsÃ¥ arvede midler hjælper projektet
 - TV Syd 1. august 2011