onsdag 20. januar 2021

Fugleværnsfondens profil 2021

I kender ham godt. Men ikke som profil for Fugleværnsfonden. Mød Sebastian Klein som har sagt ja til at være med til at synliggøre vores arbejde for natur og fugle i 2021. Vi glæder os!

af Hanne Havemose

Fugle over alt
Sinkiangløvsanger, rubinnattergal … det er ikke de mest almindelige fuglearter, der er på spil, når man taler om fugle med Fugleværnsfondens nye profil, som skal hjælpe med at skabe fokus på fondens arbejde for naturen og de vilde fugle.

Det er med andre ord de sjældne artsnavne, der får ansigtet til at lyse og som vidner om en passioneret fugleinteresse. En interesse, der trods mange år på bagen stadig er intakt, hvilket er helt normalt, når der er tale om en rigtig ornitolog.

At kalde sig ornitolog er ikke en beskyttet titel, men rygtet vil vide, at man kun kalder sig det, hvis man har samvittighed til det. Vi tøver ikke et sekund med at kalde Sebastian Klein for ornitolog - med ret god samvittighed:
- Jeg har kigget på fugle, siden jeg var ganske lille og altid interesseret mig for naturen i øvrigt, fortæller han, som mest af alt er kendt som tv-vært for en lang række engagerede dyre- og naturprogrammer primært for børn. Men hvad mange nok ikke ved, det er, hvor vidende og passioneret en fuglekender, der i virkeligheden gemmer sig bag den landskendte Sebastian.

Hårdere end stoffer
Fuglene er der hele tiden:
- Når jeg ikke kigger på fugle, tænker jeg på fugle. Når jeg sover, drømmer jeg om fugle. Fugle er en passion. Jeg vil faktisk gå så vidt at kalde det en besættelse, og den kan også være for meget. Fx når min kone kigger på mig og ser, hvor tranceagtig jeg ser ud, og siger ’Nu tænker du på fugle igen’ eller ’Hvad er det for en fugl, du tænker på nu?’ Og jeg så må sige ’Det er en rubinnattergal igen’ eller et eller andet, fortæller han ærligt.

Man fristes til at sige, at det er en meget forstående kone Sebastian har, som er med på, at fuglene tager meget opmærksomhed. Ikke kun tankemæssigt, men også tidsmæssigt.

Førhen rejste han langt efter en sjælden fugl, hvis nogen havde set den et bestemt sted. Nu rejser han for at finde den selv. Ifølge Sebastian er der stor forskel. En forskel man nok skal være hardcore fuglefan for helt at forstå:
- Det ultimative kick får man helt klart, når man finder sensationen selv. Det er ligesom hos folk, der springer ud i faldskærm eller laver bungyjump. Det er et kick, der er hårdere end stoffer!

For at finde en sjælden fugl på helt egen hånd, bruger Sebastian en del tid på selve planlægningen. ’Sebastians stygge statistik’, som han selv kalder det, indebærer 2-årige beregninger på, hvor og hvornår bestemte sjældne fuglearter sidst er set i landet. Disse data sammenholdes med vejrudsigten for at vurdere sandsynligheden for, hvor der kan findes noget spændende næste gang:
- Et eller andet sted, så tænker jeg stadig på at en skønne dag, så finder jeg en rubinnattergal. En han. En sen oktoberdag eller tidlig november, fortæller han med et drømmende udtryk, der siger alt.

Viden og mysterier, der skal løses
At kigge på fugle tager tid, men det er en aktivitet, som alle kan få glæde af, ifølge Fugleværnsfondens nye profil. Det er gratis, lærerigt og tilgængeligt overalt:
- Der er hele tiden fugle. Uanset hvor du er. Det er en interesse man kan dyrke alle steder på planeten, alene og med andre, hvad enten du er langt ude i naturen eller inde midt i byen. Og man stopper aldrig med at blive bedre, med at lære noget. Fordi det er en utømmelig kilde af viden og mysterier, der skal løses.

Mange vil nok godt genkende dette ’drive’ fra Sebastians mange tv-programmer som Naturpatruljen med Doktor Pjuskebusk, Dyr på hjernen eller senest i 1 døgn 2 hold 3 dyr, hvor han har vist sig som en dygtig naturformidler, også for voksne.

Fra naturformidler til naturforkæmper – for Fugleværnsfonden
- Jeg har aldrig nogensinde følt mig som tv-vært, selvom det er det, folk ser mig som. Jeg har altid følt, at det der med natur, det var dét, jeg kunne, svarer han på spørgsmålet om, hvor meget naturen fylder. Og de seneste år har Sebastians image som ’tv-vært med naturprofil’ da også ændret sig til mere end det. Hans naturviden har fået mere pondus. Han har lavet et hav af naturbøger for børn, siddet i juryen for Danmarks Naturkanon og deltaget i programmer som Debatten og Vildt Naturligt på P1 som debattør.

Det tog ham ikke lang tid at takke ja til at være med til profilere Fugleværnsfonden, som han kender ganske godt i forvejen. Han har besøgt de fleste af vores naturreservater og for ham er fondens arbejde indlysende, hvis vi vil redde en trængt natur:
- Vi er i en biodiversitetskrise, hvor mange arter forsvinder, fordi vi ødelægger deres levesteder, som vi overtager med vores plastikforurening, næringsudledning, pesticider, invasive arter. Det absolut største problem er faktisk manglen på levesteder. Og den bedste måde at beskytte naturens levesteder på er ved at opkøbe dem udenom alle mulige økonomiske eller politiske interesser. Det er det, Fugleværnsfonden kan. De opkøber områder og sikrer dem for fremtiden. Der skal ikke dyrkes noget, ikke udvindes noget. Det eneste der skal ske på Fugleværnsfondens arealer er, at der skal være natur. Så meget og så god natur som muligt. Og det er jo det formål, som i sidste ende skal redde verden og den mangfoldighed af arter, der er på kraftig tilbagegang lige nu.

Det skal gøre lidt ondt
If. Sebastian bliver vi nødt til at finde os i, at det også gør lidt ondt på os mennesker for at vi kan få genoprettet mere natur. Vi kan ikke blive ved med at udnytte den, og samtidig forvente, at de arter, der er i naturen, bare trives. Vi er nødt til at give dem noget plads. Vi er nødt til at give dem nogle af de ressourcer som egentlig er vores fælles ressourcer, men som vi langt hen af vejen betragter kun som vores, menneskenes:
- Vi er simpelthen nødt til at sige, okay, jeg afgiver det her jord eller de her ressourcer eller jeg spiser det her i stedet for eller donere de her penge, fortæller han og fortsætter:
- Det er ikke fordi jeg siger, at vi alle sammen skal være veganere og lade være med at køre i bil og donere halvdelen af vores indtægt til et eller andet. Men vi bliver nødt til at tænke over det, og vi bliver nødt til at gøre et eller andet, hvor vi siger, ah det gjorde fandeme nas det der.

Et sted at starte er ved at støtte Fugleværnsfonden. I 2021 glæder vi os til samarbejdet med Sebastian Klein, Fugleværnsfondens profil i 2021, og vi håber selvfølgelig, at han en skønne dag finder sin rubinnattergal.

FAKTA:
Sebastian Klein, født 1972, TV-vært, forfatter, naturformidler, foredragsholder og ornitolog. Vært og udvikler på en lang række naturprogrammer på TV, blandt andet Naturpatruljen, Dyr på hjernen, Bidt, brændt eller stukket samt 1 døgn, 2 hold, 3 dyr. Har udgivet stribevis af børnebøger om natur, heriblandt serien om Danmarks farligste, vildeste, mærkeligste dyr. Har siddet i juryen for Danmarks Naturkanon, der i 2018 udpegede 15 danske natursteder med helt særlig værdi. Medlem af Dansk Ornitologisk Forening (herunder siddet i diverse udvalg), siden han var dreng.






 

Information