fredag 10. december 2021

Ã…rsskrift 2021

Året flyver mod enden og Fugleværnsfondens årsskrift er landet. Nu kan du læne dig tilbage og dykke ned i fuglefortællinger fra året der gik i vores 23 naturreservater.

af Maja Lindholm Kvamm

Du kan blandt andet læse om et glædeligt gensyn med den rødhovedet and, der for første gang i 50 år har ynglet i Nakskov Indrefjord. Skestorken er i fremgang i den danske natur og årets bioblitz på Hyllekrogen bød på usædvanlige observationer i insektkategorien. Vi beretter også om en vaskeægte kassesucces i vores nyeste naturreservat, Rusland, hvor den engagerede frivillige arbejdsgruppe har opsat redekasser til stor gavn for mange hulerugende fuglearter. Og så kan du naturligvis læse om årets indsamling med Sebastian Klein til mere hedemosenatur ved tranernes levested, Søgård Mose. Alt dette og meget mere, kan du læse om i årsskriftet for 2021.

Er du interesseret i årsskriftet, kan det afhentes i Naturbutikken på Vesterbrogade 138, 1652 København V. Det er også til gratis digital download (ude i højre spalte).

Derudover udsendes årsskriftet til bidragydere, som inden for det seneste år har givet frivillige bidrag til Fugleværnsfondens arbejde på mindst 300 kroner. Det kan stadig nås på MobilePay 90682 (husk navn og adresse) eller via vores andre betalingsmuligheder på: www.fuglevaernsfonden.dk/oekonomisk-stoette. Skriv 'Årsskrift 2020 ønskes' i kommentarfeltet.

Mange tak til alle vores støtter i 2021: frivillige, fuglevenner, fonde, virksomheder og alle jer andre. For fugle, for folk, for fremtiden



 

Information
Relaterede links
 - FVF Ã¥rsskrift 2021