onsdag 28. september 2022

Genopstandelsen af den forsvundne mose

Gulstav Mose på den sydligste spids af Langeland er levested for mange sjældne fugle og planter.

af Jørn Dyhrberg Larsen

Det er tidlig forsommermorgen. Luften er endnu kølig og fyldt med fugt. Over vandspejlet ligger en tynd hinde af dis og skjuler delvis de stride mørkegrønne blade af hvas avneknippe og den opmærksomme lille lappedykker, som i et splitsekund er fremme på vandet for derefter at forsvinde under overfladen, som om den aldrig havde været der. Mosen genlyder nu og da af hule drøn fra rørdrummen, ind imellem føles det som om lyden er få meter væk, men rørdrummen er umulig at se imellem tagrørene.

Fra skovene på begge sider af mosen er sangfuglene i fuld gang. Rødstjert, sangdrossel, munk, gulbug og havesanger kæmper om at dominere lydbilledet, mens rørsangeren forsøger på det samme fra rørskoven.

Vandriksen og den gråstrubede lappedykker har deres egen konkurrence om at lyde mest som en stukken gris. Og så lige pludselig kommer tre bløde, men umiskendelige fløjtetoner fra et sted i den tilgrænsende gærdselsskov – pirolen.

Vi er i Gulstav Mose på den sydligste spids af Langeland, kun nogle få hundrede meter nord for Dovns Klint, der knejser over Østersøen. For 50 år siden var her kun en våd eng under tilgroning, efter at et forsøg på at opdyrke mosen havde slået fejl. Her var simpelthen for vådt til, at mennesket med sin dræningsiver kunne få naturen under kontrol.

UNGER KAN ATTER NÅ PÅ VINGERNE
I 1971 købte Fugleværnsfonden mosen på knap 7 hektar og lagde en plan for genopretningen. En dæmning blev bygget i mosens sydlige ende for at holde på vandet. Det betyder, at de omkransende enge forbliver våde længe nok til, at mosens fugleliv kan nå at få unger på vingerne. Gradvis er vandstanden blevet hævet over årene og har nu så højt et niveau, som det er muligt uden at vejene i området oversvømmes.

Græsning med højlandskvæg, og sidenhen helårsgræssende Exmoor-ponyer, holder engene åbne og giver lys til, at langsomtvoksende blomsterplanter kan nå at spire og sætte frø.

I maj måned eksploderer engene således i et purpur-farveflor, når maj-gøgeurten springer ud. Hvas avneknippe er en halvgræs og en sjælden plante i Danmark, men her i Gulstav Mose trives den på den kalkrige og relativt næringsrige bund. Navnet hvas er velvalgt, idet den har kraftige blade med savtakket kant, der nemt skærer arme og ben til blods, og da den bliver op til to meter høj, er den et fortrinligt skjulested for mosens dyreliv.

GAMMEL DRIFTSFORM GØR TRÆERNE TIL LEVESTEDER
På begge sider af mosen ligger to gærdselsskove, som drives af Naturstyrelsen som et natur-kultur-historisk museum. Det er en gammel driftsform, hvor regenerationsevnen hos træarter som hassel, ask, rødel og pil udnyttes.

Når træerne fældes, skyder de igen fra stødet, og dette gentages efter en årrække. Dermed har man en stabil produktion af ris, grene og mindre stammer til bygning af gærder omkring markerne. De enkelte parceller i skoven høstes på forskellige tidspunkter, og der er således stor variation i træernes alder og højde, selvom træerne aldrig opnår fuld højde, og dette giver levesteder til mange organismer.

Et TRÆKSTED I SÆRKLASSE
Det er ikke kun i yngletiden, at Gulstav Mose er et særligt sted. I træktiden giver placeringen på den sydvendte pynt en chance for at opleve store mængder af forskellige arter af fugle på vej til vinterkvartererne i syd. Selvom antallene ikke når helt de samme størrelser, er Gulstav Mose afgjort i klasse med landets andre kendte efterårstræksteder som Stigsnæs, Gedser og Hyllekrog. Fugletårnet i mosens nordende giver god mulighed for at opleve trækket og overskue området.

Lærkefalke raster på lune septemberdage og fanger guldsmede over mosen, inden de tager turen videre over Østersøen, ligesom fiskeørnen også ofte lige slår et smut forbi for at se, om den kan snuppe en fisk inden dens videre rejse.

Senere på sæsonen tager musvågerne over, og man kan på gode dage med sydlige vinde i oktober være heldig at se op mod et par tusind musvåger skrue sig til vejrs for at få højde nok, så de kan glide hele vejen til Tyskland. Årligt ringmærkes der i efteråret småfugle i Gulstav Mose af ringmærkere fra den nærliggende Keldsnor Fuglestation, og det er ikke ualmindeligt, at ringmærkerne kommer forbi tårnet for at fremvise en særlig fangst, inden den atter slippes fri med ring om benet.

Denne artikel er bragt i maj 2022 i Dansk Ornitologisk Forenings blad Fugle & Natur.



 

Information
Relaterede reservater:
 - Gulstav Mose