onsdag 28. maj 2008

Håndsrækning til de truede engfugle

På 6 af Fugleværnsfondens reservater planlægges naturpleje på engområder. Du kan direkte hjælpe vibe, rødben og gul vipstjert ved at give støtte til disse projekter.

af Helle Hjorth

Rydning og slåning på orkidéenge i Gulstav Mose og ved Barup Sø, bekæmpelse af lyse-siv i Saksfjed Inddæmning, genopretning af høslætseng ved Ravnstrup Sø, udvidelse af det afgræssede område på Stormengene og renovering af kreaturhegn i Tryggelev Nor. Fugleværnsfondens kommende projekter vil medvirke til at skabe konkrete forbedringer og give engfuglene deres "tabte land" tilbage på fondens egne arealer. Udover fordelen for fuglene er der også tale om botanisk interessante områder, ligesom insekter, sommerfugle og padder vil nyde godt af naturplejen.

FÆRRE GRÆSSENDE DYR I LANDSKABET
Målet er først og fremmest at tilbyde engenes trængte dyre- og planteliv nogle fristeder, men da Fugleværnsfondens reservater er åbne for publikum, vil de besøgende samtidig få bedre mulighed for at opleve engens smukke og særprægede natur. Engfuglene har det stadig mere svært i det danske landskab. Nedgangen i fuglerige engområder fortsætter. I dag er det i mindre grad dræning og opdyrkning som engnaturen kæmper imod, men snarere den stærkt forandrede struktur i landbruget med færre græssende dyr.

STRANDENGENE VED HAVNEBY
Når engene ikke afgræsses gror de til med tagrør, lyse-siv, nælder og andre høje urter, og dermed mister fuglene - og den øvrige natur knyttet til engene - deres levesteder. Dette afspejler sig da også i en negativ bestandsudvikling for en række fugle knyttet til engen såsom Vibe, Rødben og Gul Vipstjert.
Et af projektområderne er Stormengene på det sydlige Rømø, et 35 hektar stort strandengsområde, hvor det meste afgræsses. Her ønsker Fugleværnsfonden at udvide græsningsfolden, så det bliver muligt at afgræsse en strandeng mellem klitrækkerne yderst mod Vadehavet. Desuden ønsker man at rydde et område med kraftig opvækst af bævreasp, så kreaturerne efterfølgende kan holde dette krat nede. Begge indgreb vil være til direkte gavn for både fuglelivet og den særprægede flora og vil samtidig øge områdets landskabelige værdi.
Projektet koster fonden 63.000 kr.

ALLE KAN HJÆLPE
Formanden for Fugleværnsfonden, Martin Iversen, siger at fonden selv kan skabe de nødvendige forbedringer i reservaterne, men beder alle fuglevenner om hjælp til disse projekter, så engfuglene får bedre forhold i fondens reservater. Da Fugleværnsfonden er en almennyttig fond, kan bidrag over 500 kr. men max. 14.000 kr. årligt fratrækkes på selvangivelsen. Se bjælken nedenunder for bidrag.