Af Hanne Havemose
’VI HAR BRUG FOR DEN VILDE NATUR’
Der er rock’n’roll over Johan Olsen fra det øjeblik, han træder ind ad døren. Det må man give ham, han er den ægte vare. Men han er også ægte på en helt anden måde, nemlig i forhold til engagement. Når man spørger ham, hvorfor han har valgt at takke ja, til at være Fugleværnsfondens første profil, så får man et klart indtryk af, at det er blevet grundigt overvejet, eller med hans egne ord: ’Troværdighed er ikke noget, man skal slide for meget på’.
De fleste kender ham som forsanger i bandet Magtens Korridorer, som har braget igennem med hits som ’Lorteparforhold’ og ’Picnic på kastellet’.
Med fuglene som afsæt
Hvad færre ved er, at han dagligt arbejder som biolog og forsker på Københavns Universitet med proteinkrystallografi. Hvad endnu færre ved er, at vejen hertil startede med barndommens fugleoplevelser:
- Min naturvidenskabelige interesse startede faktisk med fuglene. Jeg kommer fra et hjem, hvor man godt vidste, hvad fuglene hed. Dengang var der ikke så mange hejrer, det var et ret sjældent dyr; så når vi i Brede dam, tæt på hvor jeg boede, fik besøg af en hejre eller der var rovfugle i skoven, så var der tur med hele familien. Jeg husker stadig den fuldstændige tavse begejstring i den alt for smalle kano, når vi så en isfugl.
Og så var der Norge:
- Jeg har norsk familie, og om sommeren boede vi i et sommerhus ude i skærgården med et rigt fugle- og dyreliv. Her oplevede vi edderfugle, hejrer, grønspætter, urfugle, og af og til fik vi fint besøg af en flok korsnæb. Ude på fjorden kunne vi se kjover mellem mågerne.
Disse oplevelser blev indgangsvinklen til at læse biologi, som blev til interessen for evolution, som så igen forplantede sig i det molekylære, som han i dag er forsker i. Johan Olsen er derfor både privat og fagligt i høj grad bevidst om naturens værdi, sammenhænge og uundværlighed. Men på trods af store naturoplevelser, betragter han imidlertid sig selv som udpræget storbymenneske:
- Jeg er socialt indrettet til at bo i storbyen. Jeg skal bo i en lejlighed på Vesterbro – der har jeg det godt. Jeg skal ikke bo i en hytte i en skov. Men til gengæld skal jeg derud for at overleve, og søger ofte ud i naturen for at tanke op. Kroppen er efter min overbevisning – genetisk og i sin fysiologiske opbygning, faktisk lavet til at gå rundt ude på sletterne eller i en skov, at overleve der, spise larver og lede efter rødder, tilføjer naturvidenskabsmanden med et glimt i øjet, - og det kan man godt mærke, når man kommer tilbage.
Fugleværnsfonden står stærkt
Ifølge Johan Olsen er den danske natur henover tiden blevet skåret ind til benet, hvorfor private tiltag som Fugleværnsfonden er nødvendige, hvis man vil bevare noget oprindeligt:
- Når man skal forvalte noget natur, er det altid en afvejning. Der er steder mennesket skal bo, og man skal også lave veje. Der hvor jeg bor på Vesterbro, der var en gang strand. Her startede havet, og det har været sindssygt smukt. Nogle gange når jeg står hjemme og kigger ud over banelegemerne, så tænker jeg på alt det, jeg ser: Fisketorvet, den gule by, Bremerholmen – alt det har været strandenge. Der har været så rigt et fugleliv, at man ikke gør sig begreb om det, og det gør ondt at tænke på alt den natur, der er blevet tromlet ned. Men det gør vi jo. Det er altid en cost-benefit afvejning og samfundet og økonomien kommer altid først. Derfor er det enormt vigtigt, at der er organisationer som Fugleværnsfonden og lobbyforeninger, der hele tiden gør opmærksom på det.
Tidens vækstkultur virker i det hele taget ikke særligt tiltalende på Johan Olsen, og han mener Fugleværnsfonden kan være med til sikre at noget af den oprindelige natur bevares:
- Der er så stor fokus på vækst, og det kan kun blive på bekostning af natur. Det æder af naturen. Hvis du ødelægger en rigtig god biotop for fuglearter fx, så er det lige meget om det er en bæredygtig virksomhed eller ej der bygges i stedet. Biotopen er væk og ødelagt. Men når Fugleværnsfonden opkøber, så er biotopen og økosystemet omkring den sikret. Fugleværnsfonden står derfor stærkt.
Johan Olsen mener nemlig, at Fugleværnsfonden har en hel unik mulighed for at rette op på tidligere tiders fejltagelser:
- Fugleværnsfonden har den store fordel at den agerer på eget initiativ. Lobbyvirksomheder agerer politisk og skal hele tiden råbe det politiske op, afhængig af hvilke vinde, der blæser. Det behøver Fugleværnsfonden ikke. Det ’eneste’ fonden behøver er en masse mennesker, der ved en masse om natur, og så ressourcerne til opkøbe flere naturområder.
Naturens øjeblikke
Fugleværnsfondens naturreservater er områder, hvor alle inviteres på besøg. ’Naturen er for alle’ og skal opleves. En tanke som i den grad tiltaler Fugleværnsfondens nye profil:
- Det er jo ikke sådan, at når Fugleværnsfonden har opkøbt noget, at I sætter et stort fedt hegn op og skriver ingen adgang. Det er et rekreativt sted, som alle mennesker har adgang til. Og når man støtter fonden, bliver det en gave, som gives videre til de kommende generationer.
Og hermed er vi tilbage til det, som det hele startede med. Nemlig fuglene og formidlingen af dem. Når man spørger ind til, om han har en yndlingsfugl, falder svaret med det samme:
- Rødstrubet lom. Da jeg var 8-9 år var jeg ude og gå en tur ved Mølleåen. Her fandt jeg et kranie fra en fugl. Vi sendte det ind til Zoologisk Museum for at finde ud af hvad det var for en. Og så skrev de tilbage at det var en rødstrubet lom. Det synes jeg var sejt. Jeg har stadig kraniet derhjemme, og det er stadig min yndlingsfugl.
Kun én gang har han faktisk set en rødstrubet lom (ved Øresund), og det var et meget stort øjeblik for en dengang 12-årig dreng. Det er disse øjeblikke, som er med til at starte en livslang fascination af fugle, af naturvidenskab og af de fortællinger, der følger med. Han anerkender derfor i den grad Fugleværnsfondens naturformidling, som er højt prioriteret, idet han her refererer til fondens naturvejleder:
- I naturvejledningen kan man fortælle historier, der åbner en sprække ind til en kæmpeverden. Naturen er ret vild, når man først begynder at forstå noget om den. Og fortællingen om den er en neverending story og noget der bare trækker én ind.
Et godt match
Inden for fugleverdenen har vi også noget rock’n’roll. Så når Johan Olsen fortæller, at han har set 16 røde glenter over Nyborg tankstation, som faktisk er ganske mange på én gang – så kan Fugleværnsfondens naturvejleder alligevel trumfe med flere hundrede af slagsen en tidlig morgen over Saksfjed/Hyllekrog. I træktiden. Så mon ikke Johan skal en tur med naturvejlederen til Saksfjed for at se efterårstrækket - og måske en enkelt havørn?