fqm600

’JEG ER JO VILD MED NATUR – MEN FØRST OG FREMMEST MED FUGLE’

Bennys Badekar, Cykelmyggen Egon eller Snuden er fantastiske børnebøger, mange af os kender. Eller Jungledyret Hugo med titelmelodien "Vulle-vulle-vap-vap-kysse-kysse-klap-klap". Flemming Quist Møller har tegnet og forfattet nogle af vores allerbedste børnebøger og -film overhovedet – kendt af flere generationer.

I sit 75-årige liv har han også fundet tid til at en lang musikerkarriere med jazzmusikken og trommerne som afsæt. Blandt andet i Bazaar, som blev til i 1978 og som foruden Møller bestod af Peter Bastian, Anders Koppel og Mehmet Ôzan. Ligesåvel som han har været på turné med Dan Turéll og Sølvstjernerne, et legendarisk band i 70’erne.

Men. Hvad de færreste ved er at hr. Quist Møller også er gjort af det stof, som ornitologer er lavet af, nemlig et ganske særligt dna, som viser sig ved en medfødt drift susende blodet: længslen efter det ultimative fuglefix. Ikke kun som jagten på endnu et kryds på listen, men som den store oplevelse fugle og natur kan give én, og som han tilmed formår at oversætte i sine fantastiske tegninger og fortællinger. Derfor byder Fugleværnsfonden velkommen til Flemming Quist Møller, der har valgt at takke ja til at tegne fondens profil i 2018.

Drengen med kikkerten
Allerede som 5-årig bed fugleinteressen sig fast; med hjælp fra naboen, som var præst, fugleentusiast og som passede ham fra tid til anden. Her var masser af udstoppede fugle og store fuglebøger at kigge i. Og ikke mindst tid. Tid til at tage ham med ud på de første ture og lære ham at kende forskel på de meste almindelige fugle, hvilket fascinerede ham.

Senere blev mentorrollen i 6.klasse overtaget af en lærer i naturhistorie, som var en meget dygtig ornitolog. Han tog et hold af de mest interesserede drenge med på fugleture om søndagen, hvor de fik lov til at cykle i kølvandet på hans knallert blandt andet til Saltholm, hvor de oplevede vadefuglene på helt tæt hold. Her så Flemming Quist Møller sin yndlingsfugl - klyden - for første gang, og det blev en forelskelse for livet. Sammen med læreren tog drengene også færgen til Sverige og kørte til Falsterbo for at se efterårstrækket. Man ser det for sig – et hold drenge halsende efter mentorens knallert ud efter de store fugleoplevelser. Som Quist Møller smilende tilføjer ’Jae… man skulle være virkelig dedikeret’.

Og det var han. Som 15-årig blev han af læreren ’indstillet’ til optagelse som medlem af Dansk Ornitologisk Forening, som på det tidspunkt kun var for de seriøse og for en særligt udvalgt skare. Her mødte han blandt andet Fugleværnsfondens stifter, Lorenz Ferdinand, og blev en del af ’Ferdinands drenge’, som fik lov at deltage i forskellige feltornitologiske undersøgelser ved Blåvandshuk og Gilleleje.

Kratluskeri bliver til fantastiske fortællinger
Hermed var grundlaget lagt til et livslangt sværmeri for fuglene, som har bragt ham ud på fugleture til hele verden, hvor han også har hentet meget inspiration til sit arbejde som tegner. Blandt andet tegnefilmene om Jungledyret Hugo, hvis kulisser er blevet til efter en DOF-organiseret fugletur til Brasiliens regnskove.
’Jeg rejser ud med det formål at kigge på fugle, men det er også spændende at se kaimaner, edderkoppeaber, fantastiske sommerfugle, fugleedderkopper. Man kan sige jeg har en bred naturinteresse, hvor fuglene er nøglen’, fortæller Flemming Quist Møller til et møde i Fugleværnsfonden.

Kratluskeriet, som han med et ord kalder det, er en helt særegen måde at møde verden på, som han i den grad har formået at omsætte i alt, hvad han har arbejdet med. Og som han skriver i sin erindringsbog: ’At sidde i naturen og slå ørerne ud er aldrig spild af tid ’. Quist Møller formidler en verdensanskuelse, en mangfoldighed og biodiversitet, der positivt beskriver naturens skønhed på godt og ondt. Omsat og indfanget i én mands fantastiske optik bliver det til spændende viden, eventyrlige farver og fortællinger for børn (og voksne), som har indfanget generationer.

Flemming, fuglene og fonden
Flemming Quist Møller har fulgt med i Fugleværnsfondens arbejde helt fra begyndelsen af og betragter det som et ’vidunderligt initiativ’, der tilgodeser ikke bare fuglene, men også den natur, som de er en del af: ’Jeg er jo vild med natur – først og fremmest fugle kan man sige, men de er jo bare indgangen til en masse andre naturoplevelser, når man er derude. Jeg interesserer mig også for pattedyr, insekter og landskabelig skønhed, alt sammen noget vi skal værne om og passe på’.

Og det mener han, at Fugleværnsfonden er med til:
’Netop fordi der kun er bittesmå gnallinger af uberørt natur tilbage i Danmark, skal vi passe enormt godt på det lille vi har. Og derfor er Fugleværnsfondens arbejde med at få fredet flere områder og lave naturpleje meget vigtigt’.

I fonden er vi særligt beærede og glæder os til et år med Fugleværnsfondens profil 2018, der om nogen beskriver hvorfor, det er er værd at beskytte naturen, for fugle, for folk, for fremtiden og for fantasien: Velkommen til et år med Flemming Quist Møller.

Fra erindringsbogen Rytmeflip og abestreger:
’ At sidde i naturen og slå ørerne ud er aldrig spild af tid. En stille, grå dag i strandkanten, hvor vandet slikker stenene med bløde skvulp og kluk, mens en præstekrave kalder blidt i baggrunden. En varm augustnat, hvor jeg stiller ørerne ind på vindens lette leg i trækronerne og bemærker den fine forskel på lyden af poppel og ask. Trækfuglenes kald og uglernes skrig i mørket. Vestenvinden, der stryger gennem fyrretroppenes nåle i en klitplantage med brændingens dumpe bas i det fjerne eller en eng med summende insekter, vibeskrig og en evigt syngende lærke oppe under himlen er eksempler på lytteglæder, som enhver kan nyde, uden at det koster nævneværdige anstrengelser’.