Fuglenes Dag – Saksfjed Inddæmning
søndag 30. maj 2021 kl. 10:00 - ca. 13:00

Nu er luften fuld af sang og foråret i fuldt flor. Vi lytter efter og ser på de ankomne sangfugle og det øvrige fugleliv. På denne årstid er der altid chance for overraskende fugleiagttagelser. Vi kigger også på områdets flora og fortæller om inddæmningens og landskabets historie. Vi besøger bl.a. nogle af de arealer i inddæmningen, som er ejet af Fugleværnsfonden. Turen afsluttes med et besøg på Lyttesholm Naturcenter, hvor vi kan indtage vores medbragte frokost. Der er mulighed for at købe en kop kaffe på Lyttesholm.

OBS! Fugleværnsfonden følger myndighedernes anvisninger i forbindelse med COVID-19 og justerer løbende op eller ned, afhængigt af hvordan situationen udvikler sig. Så hold øje her på siden for den seneste opdatering i forhold turændringer. Også i sidste øjeblik.

Mødested: Lyttesholm, Lyttesholmvej4A, 4970 Rødby.

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe ved Saksfjed-Hyllekrog.

Reservat: læs mere om Hyllekrog-Saksfjed her