Udskriv

Adopter et reservat
På en række af Fugleværnsfondens naturreservater kan børn og unge 'adoptere et reservat'. Herved får de mulighed for at opleve ansvarlighed og tilknytning til et stykke natur, hvor de selv er med til at udføre relevant naturpleje i samarbejde med den lokale frivillige arbejdsgruppe og Fugleværnsfondens naturvejleder. Projektet henvender sig primært til skoleklasser, og aktiviteterne kan blandet andet bestå af anlæggelse af snogehøje og frølommer, rydning af krat og høslæt, opsætning af fuglekasser og skægmejsehytter, registrering af fugle, insekter og planter og andre biotop-undersøgelser. Flere end 1000 skolebørn i alderen 7-15 år har allerede leget naturdoktorer og bidraget til kampen for bedre levevilkår for fuglene og naturen i vores naturreservater. 

Kontakt Fugleværnsfondens naturvejleder Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du er interesseret i at adoptere et reservat. 

 

Reservater som feltlaboratorier
Skoleklasser, gymnasieelever og studerende på læreruddannelsen kan også anvende naturreservaterne som en slags feltlaboratorier. Naturvejlederen vil bistå med koodineringen af undervisningsforløbet og i samarbejde med lærerne stå for undervisningen inden for alle områder af udendørs-biologen. Undervisningen kan blandt andet være registrering af dyr og planter, vandstandsmålinger og sanitetsundersøgelser. I lighed med 'Adopter et reservat' kan eleverne også medvirke til den almindelige naturovervågning og naturpleje i reservaterne.