Hyllekrog er igen åben for offentligheden!
søndag 16. juli 2023 kl. 10:00 - ca. 14:00

Hyllekrog er nu igen åben for besøgende efter forårsfredningen. I samarbejde med Fugleværnsfonden og Naturstyrelsen Storstrøm arrangerer Lyttesholm Naturcenter en tur til Hyllekrogtangen. Vi besøger Naturstyrelsens udstilling i fyrtårnet, hvor der er en fantastisk udsigt over Hyllekrogtangen, og vi spiser vores madpakke i Ninas Hus, som ejes af Fugleværnsfonden. Undervejs studerer vi Hyllekrogs flora og fauna og kigger bl.a. på de ande- og vadefugle, der nu raster på tangen. Turlængde til fyret og retur ca. 7,5 km (til spidsen og retur godt 11 km), så husk lidt proviant, især noget at drikke. Ligeledes er det en god ide at huske solcremen.

Find flere fugleture her

Mødested: P-pladsen ved foden af Hyllekrog.

Turleder: Naturvejleder Uffe Nielsen.

Reservat: læs mere om Hyllekrog-Saksfjed her