Ravnstrup Sø – efterårspynt af naturmaterialer
søndag 8. oktober 2023 kl. 10:00 - ca. 13:00

Kom til et hyggeligt efterårsarrangement ved Ravnstrup Sø, hvor vi vil gå en tur i reservatet og sanke naturmaterialer til smuk efterårspynt. Undervejs fortæller vi en masse om, hvordan du selv kan sanke naturmaterialer, og hvilke regler man altid skal huske at følge. Efter turen mødes vi i bålhytten for at bruge det indsamlede materiale til f.eks. pyntekranse og uroer. Tag evt. også nogle materialer med hjemmefra. Vi byder på cowboykaffe og stegte æbler i skiver og vil vise færdiglavet pynt frem, som du kan få inspiration af.

Find flere fugleture her

Mødested: P-pladsen v. Ålehusvej 14a, 4160 Herlufmagle. Ålehusvej ligger 2 km vest for Herlufmagle og er en sidevej til Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet til søen.

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe ved Ravnstrup Sø.

Reservat: læs mere om Ravnstrup Sø her