Udskriv

Hvepsevågens Dag  26. august 2007

Tekst og foto Allan Gudio Nielsen 

Så blev det atter Hvepsevågens Dag ved Hyllekrog. Vejrudsigten lovede fra morgenstunden hård vind til kuling fra vest - umiddelbart ikke det bedste vejr til rovfugletræk, men lidt vind holder jo normalt ikke en hvepsevåge tilbage - ingen skal beskylde den for at være en kylling!  Og ganske rigtigt. På trods af den hårde vind var der ingen tøven at spore hos dagens cirka 70 hvepsevåger, som i lav højde lagde fra kysten, og tog turen ud over bølgen blå til Tyskland. Respekt! Dagen bød desuden på lidt hvide musvåger, rørhøge og spurvehøge samt en enkel fjeldvåge.  Med kun 70 hvepsevåger fik vi i år smæk af svenskerne på Falsterbo, som på Bivråkens Dag i år rundede de 200 hvepsevåger, mens man på Djursland holdt fanen højt med 5 hvepsevåger – ikke ringe på de kanter.  Cirka 50 gæster var i år mødt frem og der blev ikke kun spejdet efter rovfugle, men også efter nogle af de spændende insekter man altid kan opleve ved Hyllekrog.   
Den første hvepsevåge på vej sydover. 
 

Og så går det ellers i zig-zagkurs til Tyskland! 
 

Det skal den her kylling ikke nyde noget af! En flot hvid ”Børringevåge” 
 

Omkring 50 fuglekikkere (heraf en stor gruppe fra Tyskland)
var mødt frem i år. 
 

Romantik i blåmunke – to stk. forelskede lille ildfugl.
 

Og her en snerresværmer. 
 

Sådan ser snerresværmerens larve ud
– kan opleves på Hyllekrog tangen.


Denne kompakte kampvogn af en græshoppe hedder vortebider og er
almindelig ved Hyllekrog.  Blev tidligere brugt til at bide vorter af - og bide, det kan den!


Og her den smukke cikadegræshoppe - lige til en omgang tinitus!


I klitten ved Brunddragerne findes der en lille koloni buksebier.
Her kigger en ud af sin "hule".


Og sådan ser bagkroppen ud - flotte bukser, ikke?