Udskriv

Åbent hus i fugletårnet, Gulstav Mose, Sydlangeland
4/4 2010

Tekst og fotos: Børge Rasmussen

Selv om det var en råkold, diset forårsdag med strid pålandsvind, blev ikke færre end 34 arter blev set fra tårnet, da disen først lettede - heriblandt gråstrubet lappedykker, havørn, rørhøg, fiskeørn, musvåge og spurvehøg, samt dobbeltbekkasin og svaleklire, for at tage de største krydser på dagen..

Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe på Sydlangeland holder Åbent Hus i Gulstav-tårnet den første søndag i hver måned, og alle er velkomne til at komme og få en fuglesnak og et kik i teleskopet.
Se datoerne her!


Der er ikke meget liv, når disen ligger over mosen. Fuglene sidder og skutter sig..


Der kigges godt efter, disen ligger tungt - og der kan bruges megen tid på at diskutere, hvad det er for to klumper derovre i træerne.. Først da de letter, er det tydeligt, at det er et spurvehøge-par.

En ung havørn krydser mosen med kurs mod Kelsnor og frokostfisken.