Udskriv

En støttegave eller mindegave til Fugleværnsfonden er en hyldest til fugle og natur.

Støttegave
En støttegave er en donation til Fugleværnsfonden, som kan gives som fødselsdagsgave, julegave, bryllupsgave, værtindegave eller lignende. Den kan bestilles ved at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med de nødvendige oplysninger på den eller de personer, som gaven skal sendes til: enten til gavegiver eller direkte til modtageren. Beløbet, hvad enten det er fra en eller flere, indbetales samlet på Fugleværnsfondens netbank, via girokort (se nedenfor) eller på MobilPay til 90682 (husk at skrive 'støttegave' i kommentarfeltet, og navn på den, som skal modtage gaven).

Efter modtagelse af indbetalingen udfylder vi og sender et støttegavebevis med posten eller digitalt, hvis dette ønskes. Se eksempel på støttegave her.

Mindegave
En mindegave er et beløb doneret til minde om en kær slægtning eller en god ven, som holder af fugle og natur. Du kan give en mindegave i stedet for blomster til en bisættelse eller som et fast årligt beløb på en speciel dag.

Bidraget kan indbetales til Fugleværnsfonden via netbank på: reg.nr.: 8401, kontonr.: 104 5329.
I meddelelsesfeltet skrives følgende tekst: 'Mindegave for ’personens navn’'.

Hvis du vil bede andre om at indsende bidrag, fx i en dødsannonce, kan du skrive:
"’Personens navn's minde kan betænkes ved et bidrag til Fugleværnsfonden på reg.nr.: 8401 kontonr.: 104 5329, mærket ’personens navn'".

Fugleværnsfonden sender herefter oplysninger til nærmeste pårørende om, hvem der har bidraget med mindegaver. Der vedlægges samtidig et antal takkekort, som de pårørende, hvis det ønskes, personligt kan sende til giverne.

Hvis man benytter MobilePay
Ønsker du at benytte MobilePay, gør vi opmærksom på, at det ikke er muligt for os at se bidragyders kontaktdata udover navn grundet de nye GDPR-regler. Vi opfordrer derfor til at benytte indbetaling via netbank. Ønsker man alligevel af benytte MobilePay, skal indbetaler skrive 'personens navn' i kommentarfeltet, (der er højst plads til 66 karakterer). Udover navnet ved vi intet om indbetaler og kan derfor ikke være behjælpelige med yderligere kontaktoplysninger, hvis man ønsker at sende takkekort eller lignende.

Girokort
Har du ikke adgang til netbank, er det også muligt at få tilsendt girokort. Ring til Fugleværnsfondens sekretariat på telefon 3328 3839.

Du kan få yderligere oplysninger om mindegaver og støttegaver til Fugleværnsfonden ved henvendelse til Fugleværnsfondens direktør Kristian Dammand Nielsen på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 3328 3839.

Tak for din støtte!