Gå til Dansk Ornitologisk Forening hjemmeside
Home
Fugleværnsfonden
Fuglereservater
Naturvejledning
Vi har brug for dig

 
Fuglereservat Sølsted Mose, Sydvestjylland

Adresse: Brændevej, 6270 Tønder
N: 6097662 E:490012 (UTM 32 ETRS89)

 

Flittige folk i mosen - se hvad pressen skrev, maj 2010

Mere vand i mosen - læs om muligt projekt!


Maj i Sølsted Mose. 2010.  Foto: Jens Lyhne Christensen.
Klik på billedet for at se samme motiv ved vintertide.


Størrelse: 77 hektar (Erhvervet i 1993 og 1996)

Naturtyper: Hedemose med kratskov af især pil og birk. Gamle, vandfyldte og tilgroede tørvegrave. Afgræssede engparceller.

Faciliteter for besøgende: En række småstier (incl. markeret rute) og hjulspor leder gennem den sjældne hedemosenatur. I 2008 er der opført et nyt fugleskjul, og ved p-pladsen findes foldere med kort over området.

At komme dertil: I Sølsted by (mellem Tønder og Bredebro) køres ad Brændevej til P-plads i sydenden af mosen. Den anden adgangsmulighed er 50 m nord for Sølsted Rasteplads (på rute 11), hvor en markvej leder ind i mosen.

Download den flotte folder her. 

Klik for stort kort 

Bedste årstid for besøg: Forår og sommer. (Gummistøvler kan være en god idé; myggeolie er obligatorisk i sæsonen).

Fugle: Sølsted Mose er en af de sjældne, sønderjyske hedemoser med sit eget, specielle fugleliv. Til mosens åbne områder er knyttet karakteristiske fugle som krikand, tinksmed, dobbeltbekkasin (visse år over 10 par) samt nogle år hedehøg.


Sølsted Moses specielle natur er levested for en del sjældne fuglearter.

Småfuglene omfatter blandt andet græshoppesanger og fåtallige arter som rødrygget tornskade og bynkefugl. Store områder er med tiden groet til med pile- og birkekrat. Her yngler sjældne og fåtallige arter som fyrremejse og pungmejse (visse år landsdelens største bestande). Hvis man vil høre nattergalens triller, er netop Sølsted Mose en af de bedste lokaliteter i Sydvestjylland. I 1998 husede mosen således 16 syngende hanner. Mange af fuglene er dog lettere at høre end at se. I sensommeren afslører de mange svaler på myggejagt, hvorfor myggeolien er mere end et godt råd.

Unik hedemose-natur
Efter mange år med stadig mere karakter af kratskov har træfældning, afgrænsning og en højere vandstand sat en bremse for den tilgroning, der truede med at ødelægge den unikke hedemose-natur. Tørvegravene lyses nu op af de gule åkander i vandet og de hvidtottede kæruld, hvor tørvemosserne har taget over. I juni sender porsen i blomst den fineste, krydrede duft ud over mosen. På de tørre partier vokser blåbær, hedelyng og revling. I de fugtige parter finder man klokkelyng hist og her foruden bøllemose, kæruld og den sjældne rosmarinlyng.

Hedelyng er en af karakterplanterne i Sølsted Mose. August 2009.
Foto: Jens Lyhne Christensen


Små "landskaber" af mosepors lægger en dyne af velduft over Sølsted Mose i juni.
Foto: Helle Hjorth.

Naturpleje i Sølsted Mose
I slutningen af 2001 blev der udarbejdet en plejeplan for Sølsted Mose. Plejeplanen konkluderer, at opdyrkningen og dræningen i mosen har resulteret i en sænkning af grundvandsstanden. Dette har bevirket, at højmosen er stærkt truet af tilgroning. Det vil være nødvendigt at hæve vandstanden, hvis højmosen med dens sjældne flora og fauna fortsat skal kunne bestå. Download plejeplanen her.


Kreaturer er en vigtig faktor i naturplejen i Sølsted Mose.
Her på eng med birk og lyng. Foto: Helle Hjorth.

Nyd Charlottes vinterbilleder
fra Sølsted Mose 2008



 

Når du besøger Sølsted Mose, så kik også ind her:

 

Bondegårdsferie i Tøndermarsken


Sønderjysk tradition og kvalitet

 


Klik for stort kort

 

Billedserie:

Vinter i 

Sølsted Mose