Seneste nyheder
Sådan ”dyrker” vi fugle – på strandengene
Ny serie fra Fugleværnsfondens Søren Ring om fuglerigtig pleje og naturforvaltning i forskellige naturtyper. I denne første artikel beskrives det, hvordan Fugleværnsfonden søger at skabe de bedste muligheder for strandengenes vade- og engfugle på de kystnære reservater.
af Søren Ring
I Danmark er der ca. 407.000 ha naturarealer, som formelt er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det svarer til ca. 9,5 % af landarealet. Det er enge, moser, heder, søer, strandenge og overdrev. Heraf er ca. 44.000 ha saltvandspåvirkede strandenge.
Fugleværnsfonden forvalter strandenge i otte af vore 21 reservater. Fra Agerø, Bøvling Klit og Stormengene på Rømø i vest over Bøjden Nor, Tryggelev og Salme Nor til Saksfjed-Hyllekrog, Nivå Enge og Nyord Strandenge i øst. I århundreder har de lysåbne naturtyper været udnyttet med især græsning, høslæt og rørskær. Det er afgørende for strandengene og deres rige liv, at de holdes med åben og lav vegetation, hvis vade- og engfugle fortsat skal kunne finde føde, yngle og kunne opleves.
Eng er agers moder sagde man i gamle dage. Vi hentede næringsstoffer fra bl.a. enge og strandenge hjem til agerjordene nærmere gårdene fra især det vigtige høslæt til vinterfoderet og igennem husdyrene. I dag er der næsten ingen kvægholdere, som finder det rentabelt at have kvæget gående ude og slet ikke langt ude på strandengene. Der er for langt derud, det er besværligt og udbyttet er for lille, syntes de fleste kvægholdere at mene.
TILGRONING DEN STØRSTE TRUSSEL
Den største trussel for de åbne lave strandenge er derfor tilgroning på grund af manglende græsning. Igennem de seneste årtier er tilgroningen også taget yderligere til pga. gødning fra luften, der kommer fra det industrielle husdyrbrug og fra transport, energiproduktion og industri.
Heldigvis findes der dog stadig kvægholdere, som vil have deres dyr på græs i naturen. En af dem er Jens Larsen fra Bimosegård i Falsled på Sydfyn, der har kvæg og tidvist heste i Bøjden Nor reservatet:
”Det er min interesse i naturen, der gør det. Jeg får så også noget bedre kød, når kvæget græsser ude på jeres naturarealer. De får simpelthen en mere varieret kost, grundet de flere forskellige plantearter. Min dyrlæge fortæller, at det er bedre for dyrene, fordi de får længere tyggetid med den grovere kost ude ved Bøjden Nor. For mange af mine kunder er det dyrevelfærden, der vejer tungest, men også den bedre smag og nærheden til mig som producent er vigtig”, siger Jens Larsen.
Igennem århundreder har vi udnyttet strandenge og enge og sikret en lav og varieret vegetation. Det er formentlig en delvis efterligning af dele af forne tiders landskaber, som blev holdt åbne af store pattedyr som urokse, europæisk bison, vildheste, vildsvin og hjortevildt sammen med græssende fuglearter som gæs i årtusinderne før arilds tid. Så vores ”naturpleje” er nok også en efterligning af en del af fortidens åbne afgræssede landskaber – om end lidt fattigere og mere tæmmet.
FRI FOR RÆVEN
Strandengenes store åbne områder sikrer, at rovdyr som ræven kan opdages i god tid af de jordrugende ynglefugle, og at fx krager ikke har udkigsposter at spotte reder fra. Mange af de vade- og engfuglerigeste lokaliteter ligger på øer, holme og halvøer, som har været og sine steder fortsat holdes rævefri. Rævene har en stor betydning for ynglesuccessen og antallet af jordrugende vade- og engfugle. Nogle af arterne som vibe, rødben og stor kobbersneppe men også mågefugle og terner deltager ofte sammen i forsvaret mod indkommende ræve på fourageringstogter - men det kræver, at de er mange nok for at lykkes med at mobbe ræven ud af området.
Rævenes betydning for vade- og engfuglene er markant. Det viser undersøgelser både fra Amager og Tøndermarsken. Og et helt nyt eksempel fra Nyord: I år har der været et langvarigt nedbrud på rævespærren over broen mellem Møn og Nyord. Derfor har der været hele 9-10 ræve på Nyord i år, og det har selvsagt (udover den atypisk tørre forsommer) resulteret i meget lav ynglesucces for de jordrugende fugle på øen. Jægerne på Nyord, som vi samarbejder med, arbejder på at få gjort øen Nyord rævefri igen. Men det er en stadig udfordring, da rævene genindvandrer over broen fra Møn, typisk i rolletiden i januar-februar. Det er desværre situationen på mange af vore småøer, som er blevet brofaste.
HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?
Mange tænker måske, hvor svært kan det lige være at ”dyrke” vade- og engfugle? Man lukker vel bare nogle køer ud. Men Fugleværnsfonden bruger en hel del ressourcer på at sikre, at vores vade- og engfuglelokaliteter består og forbedres. Det arbejde indebærer etablering, opretholdelse og udvidelse af græsningsfaciliteter. Det vil sige en stadig vedligeholdelse og udskiftning af hegn, led, fangfolde, god placering af drikkevand til kvæget mm. Dette skal være på plads, før der kan indgås aftaler med de få villige kvægholdere.
Den løbende regulering af græsningstrykket og en god foldstyring er også væsentlig. Ofte er det et problem at få kvægholdere til at græsse lige så hårdt og længe, at det både opfylder vade- og engfuglenes behov for en lav vegetation. Hvor kvægafgræsningen af forskellige årsager ikke har været tilstrækkelig eller ikke er mulig, får vi af ren nødvendighed udført maskinel høslæt. Sine steder sker det noget sjovere og bedre ved at vores frivillige tager manuel høslæt med le og med fjernelse af det afslåede. Dette sikrer floraen, sikrer en lav vegetation, en udpining af arealerne og modvirker lidt af den stadige kvælstofgødning fra luften.
Samtidigt skal behovet for tilstrækkelig god afgræsning og lav vegetation afvejes imod, at vi ikke ønsker at få kvæget ud på engene for tidligt. I så fald risikerer vi, at kvæget træder for mange reder og æg i stykker. Derfor må vi have flere folde og aftale med kvægholderne, hvornår der skal skiftes imellem foldene. Foldstyringen er i dag yderligere vigtig, fordi kvæget skal tilstrækkelig tidligt ud i yderzonen af strandengene for at sikre at tagrør, der tidligere blev holdt i ave ved rørskær, også afgræsses.
Kvæg ynder ikke at gnaske i de stive kiselfyldte tagrør, så kvæget skal tvinges ud i strandrørsumpen tidligt. På den måde kan der holdes et åbent blåt bånd imellem kysten og selve strandengen af hensyn til ungeføringen af vade- og engfugleungerne. Det gør vi fx på Nyord ved udbinding allerede tidligt i maj i yderfolde. Det sker i kombination med frivilliges store hjælp med forårsopsætning og efterårsnedtagning af kilometervis af strandhegn og placering af drikkevandskar helt ude i kystzonen, så kvæget også nødes derud i længere tid, og dermed også græsser mere på tagrørene. Imens får vade- og engfuglene fred i inderfolde indtil midt i juni.
EU-STØTTE OG FRIVILLIG HJÆLP
De fleste af Fugleværnsfondens enge og strandenge er berettiget til dele af den ret komplekse landbrugsstøtte fra EU. Løbende sikrer vi, at vi får søgt rigtigt og anmeldt i alle de rigtige kategorier. Siden kontrollerer vi, og nu og da får vi udført ekstra indgreb for at sikre, at vi overholder alle regler. F.eks. har vi over årene skulle sikre, at vi på mange arealer har tæt lavt plantedække, som er præget af afgræsning uden delområder på over 100 kvadratmeter med en vegetation på over 40 cm i højden pr. 31. august!
Med landbrugsstøtten får Fugleværnsfonden en del af de midler ind, der skal dække omkostningerne ved de mange driftsopgaver. Men det ville ikke kunne gå, uden den støtte Fugleværnfonden også får ind fra frivillige gavebidrag, betænkninger ved arv og fra større fonde. Det ville slet ikke gå uden den vigtige naturplejeindsats, som Fugleværnsfondens ca. 220 frivillige, hovedsageligt DOF’ere i øvrigt, udfører i reservaterne. Vi får en god pejling på, om vores drift og tiltag virker til gavn for fuglene igennem de observationer, der kommer ind i DOF-basen fra bl.a. DOF’s medlemmer. Tak for det – og kom gerne med mere støtte og flere observationer.
Søren Ring er biolog i Fugleværnsfonden og står for naturforvaltning og overvågning på fondens reservater. I kommende numre af Fugle og Natur fortsætter han serien om at ”dyrke” fugle i forskellige naturtyper.
Artiklen er blevet bragt i DOF's medlemsblad Fugle & Natur, nr. 4-2014.
Tryk her for at læse om medlemsbladet Fugle & Natur
Information
Kobbersneppe han
Klyde
Græssere