Fra konventionelle marker til økologiske naturarealer
De fleste af Fugleværnsfondens reservater er tidligere landbrugsarealer, og en central del af fondens opgaver er derfor i første omgang ved overtagelsen af nye områder at omlægge den tidligere drænede landbrugsjord til økologiske naturreservater.
Mange eng- og vadefugle har brug for kort græs. Derfor sikrer vi, at de arealer, der har brug for det, har afgræssende kreaturer. Dyrene sørger for en lav græshøjde, så vadefugle som fx viber og strandskader kan finde føde og holde øje med eventuelle fjender. På Nyord Enge på Møn og i andre reservater ud til kysterne har Fugleværnfonden sikret, at kreaturerne kan græsse helt ud til vandet. Dette danner en overgangszone, også kaldet Det Blå Bånd, som tiltrækker et stort antal fugle. Det har også den effekt, at kreaturerne får ædt tagrør langs kysterne, som er til gene for gæs og ænder, der gerne vil op til engene og græsse. Etableringen af det blå bånd er et af de vigtigste naturplejetiltag for eng- og vadefugle.
Disse tiltag er blot nogle af de mange, der udføres i fondens reservater. Der skabes fx i Tryggelev Nor også fugleøer, der giver fuglene fred uden for rovdyrenes rækkevidde, mens der er forbud mod jagt af hjortevildt og fugle i alle reservater. I Gundsømagle Sø er vandstanden hævet i både sø og rørskov. Den hævede vandstand fortynder forureningen i søen og sikrer, at rørskoven ikke tørrer ud, så fuglene fortsat kan finde føde. Ved Stubbe Sø og Bøjden Nor er der genskabt overdrev, som er en af Danmarks mest artsrige naturtyper, og i Sølsted Mose, har ambitionen været at genoprette den oprindelige højmose, der er i stand til at lagre store mængder CO2. Alt dette og meget mere med tanke på fuglenes ve og vel.
Støt Fugleværnsfondens arbejde og vær med til at bevare den vilde natur her
