Byg en høstak - skab en blomstereng

Høenge er attraktive for mange fugle. Storken er et eksempel på en fugl, som er stærkt afhængig af høenge. Græsset på en høeng er forholdsvis åbent og i forbindelse med høstarbejdet blottes storkens føde, frøer, mus og insekter. Ofte ser man storke gå bag høstmaskiner. Storkens tilbagegang hænger tæt sammen med ophøret af høproduktionen i Danmark.

Flere vadefuglearter trives i områder med hødrift. Om foråret fremstår de med kort græs og er gode yngleområder. Senere er vegetationen højere, og så kan fuglene bruge høområderne til at skjule ungerne i det høje græs. Kreaturerne kommer desuden sent ud i de områder, hvor der skal høstes hø, og vadefuglene, som placerer reden på jorden, behøver ikke frygte kreaturernes trampen.

Sådan laver du din egen høstak (sydsjællandsk model - Hørytter)
For at høet kan tørre, skal du først bygge en hørytter. Her kan du downloade en arbejdstegning af en hørytter. Det er meget simpelt, og du behøver ikke være en handymand for at klare opgaven.

Når høet er slået, skal det helst vejre (tørre). Først rives det let sammen, hvorefter det skal tørre. Det kræver en periode med solskin. Vend høet et par gange undervejs. Høet må ikke tørre helt. Så er det tid til at slæbe høet sammen og hænge det op på rytterne. Man kan slæbe høet på en presenning. Start nedefra i samlingerne ved de nederste tværrafter, og byg høstakken op. Der kan være meget græs på hver hørytter. Høstakken afsluttes med en pæn jævn runding. Afhængig af vejret er høet færdigt efter ca. 2-3 ugers tørring. Herefter bringes det i stald, men stakken kan godt stå til ind i efteråret, da overfladen efterhånden bliver vandafvisende.

Sådan bygger du et svensk tråd hæs
Et hæs er et andet stativ til høtørring. Der er i princippet bare et langt tørrestativ til høet. Hæsset kan også bruges til hø, der ikke er forvejret. Du kan læse meget mere om opbygningen af et svensk trådhæs her.


Hæsset inden høet kommer på

Nyord - vadefuglenes land
På Nyord er plejen af engene tilpasset vadefuglene, men her er forholdene så store, at traktorer, slåmaskiner og ballepressere må tage over. Ikke før midt i juli slås de yderste enge, hvorpå høet presses i rundballer og køres væk. Høet bruges om vinteren til foder for landmandens kødkvæg, der sætter stor pris på Nyord-høet. Det giver dem minder om sommerens græsgange. I 2003 er der slået godt 100 hektar på Nyord. Den store kobbersneppe og brushønen er tæt knyttet til hødriften, fordi de kan bruge de lidt mere langhårede høområder til at skjule ungerne i. Efter slåningen tiltrækker engene store mængder vadefugle på vej sydpå. Regnspover og hjejler optræder i store flokke, men også grågæs og stære nyder godt af høengenes tilbud om frisk græs og mange insekter.

Høstakke = foder til naturplejere
Ved Ravnstrup Sø har Fugleværnsfonden i et par år haft en flok får gående. De hjælper arbejdsgruppen med at bekæmpe bjørnekloen - og de gør det godt.
Men om vinteren er der ikke mad nok til fårene. Derfor opstod ideen med at omdanne nogle tilgroede områder til høenge, på den gammeldags facon.
På en varm sommerdag blev engen slået med le og høet hængt til tørre på høryttere. Engene blev flotte og høstakkene var med til at skabe et billede af et HC Andersen landskab. I løbet af vinteren fodres fårene med sommerens høhøst.


Arbejdsgruppen + høstakke ved Ravnstrup Sø. Foto: Søren F. Hansen

Duftende enge ved Gundsømagle Sø
Efter i et par vintre at have ryddet krat ved Gundsømagle Sø, opstod der også her en mulighed for at genskabe et lille stykke af de udstrakte enge, der engang omkransede søen Dengang var Gundsømagle sø Sjællands bedste storkeområde. Siden har dræning, forurening og opdyrkning ødelagt storkens landskab. En formiddag i slutningen af juni 2003 gik den frivillige arbejdsgruppe i gang med leer og river, og græsset blev hurtigt hængt til tørre på det opsatte hæs, som man kender fra Sverige og Norge. Fra høet bredte der sig en ganske særlig duft. En nærmere undersøgelse afslørede, at høet indeholdt en hel del "Festgræs" - en ret sjælden græsart, der indeholder duftstoffet kummarin. Denne liflige duft skulle efter sigende "gøre karle og piger vilde i høet". Så vidt Fugleværnsfonden er orienteret sluttede arbejdsdagen dog på behørig vis - i god ro og orden.

Ferrari slår hø i metervis på Langeland
På Fugleværnsfondens reservater på Langeland har tagrør efterhånden erobret gamle enge. Tagrørsumpe er vigtige ynglepladser for rørhøg, grågås og rørdrum, men hvor rørsumpen står på tør eng har den ikke nogen særlig betydning for fuglelivet. I stedet forhindrer de vadefugle som rødben at bruge engene og skygger efterhånden al anden vegetation bort.
Tagrør kan kun vanskeligt høstes med le og områderne er for sumpede til at traktorer kan bruges. Via en flot sponsorstøtte fra private fonde indkøbte FVF i sommeren 2003 en såkaldt fingerklipper af mærket Ferrari. Med sin lette vægt kraftige motor og brede dæk kan den køre i meget sumpet terræn. Den frivillige arbejdsgruppe i reservaterne Tryggelev Nor og Gulstav Mose, skal nu i gang med at omdanne de tilgroede områder til åben eng. Forhåbentlig kan de snart hilse dobbelt-bekkasiner, rødben og hejrer velkommen tilbage.

Høengenes historie
Tidligere spillede hø en vigtig rolle i det danske landbrug. I starten af 19 hundrede tallet blev ca. 10 % af DK areal høstet. Det gamle udtryk ”eng er agerens moder” viser at det græs man høstede som hø på engene kom kornmarken til gode. Høet blev nemlig spist om vinteren af kreaturer. Det møg som dyrene producerede blev brugt på marken. I takt med afvanding af vådområder og indførsel af kunstgødning forsvandt høengenes betydning. Samtidig forsvandt storken.


Tag til Litauen og oplev høslæt og storke

I Litauen som i flere andre østeuropæiske lande er landbruget meget tilbagestående. Små brug med 1-5 køer, der græsser og malkes i marken. I slutningen af juni er høhøsten i gang. Overalt slås der
med le og laves høstakke. På en ”høtur” til Litauen vil man få ”syn for sagn”.
Hø = storke, det Litauiske landskab vrimler med hvide storke, og mange andre fantastiske fugle.