Barup Sø – nattergale og hæse hyl!onsdag 15. maj 2024 kl. 20:00 - ca. 22:00
Mange af rørskovens fugle lever en skjult tilværelse og ses kun sjældent – til gengæld kan de høres! Der vil denne aften være god chance for at høre nogle af Barup Søs mange vandrikser hyle og vræle i skumringen, mens rørdrummen giver igen med hule baslyde fra rørskovens dyb.
Det er også tid for skønsang leveret af de mange nattergale, som yngler i fuglereservatet.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
Mødested: Indgangen til reservatet fra Lillebrændevej mellem Blæsebjerg og Lillebrænde vest for Stubbekøbing.
Turleder: Hans Schou Frederiksen
Reservat: læs mere om Barup Sø
her