Forårstræk på Sydlangeland
søndag 5. april 2020 kl. 10:00 - ca. 15:00

Fugleværnsfondens lokale arbejdsgruppe står klar i fugletårnet ved Gulstav Mose med kikkerter og teleskoper. Vibe og lærke er for længst ankommet, og mosen syder af aktivitet. Især de gråstrubede lappedykkere gør sig bemærket. Måske også et hult drøn fra rørdrummen i ny og næ? Kl. 13.00 fortsætter vi turen ved P-pladsen i Tryggelev Nor. Ederfugletrækket er endnu ikke forbi, og på gode dage kan man opleve et fantastisk træk passere helt tæt forbi land. Der er stadigvæk mange ænder i noret. Hormonerne bobler, og hannerne gør alt, hvad de kan, for at indynde sig hos hunnerne. De første rovfugle er så småt også ved at indfinde sig – måske årets første rørhøg?



Mødested: Kl. 10.00 ved fugletårnet ved Gulstav Mose. Fra P-pladsen følges stien til Gulstav Vesterskov. Kl. 13.00 ved P-pladsen i Tryggelev Nor

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe på Sydlangeland

Reservat: læs mere om Gulstav Mose her